Taylor Swift tænker nok, at Patrick Mahomes er en kujon

Som amerikaner vil jeg gerne undskylde på vegne af Patrick Mahomes.

Oversat fra engelsk til dansk af Alexander de Summer-Brason Welford

For anden uge i træk var Taylor Swift til en Kansas City Chiefs-kamp. For anden uge i træk kogte internettet fuldstændigt over med, at en berømthed deltog i en fodboldkamp. Og for anden uge i træk lagde jeg selvfølgelig et væddemål på Chiefs. Chiefs mod Jets var en sen kamp, så mens jeg lå i sengen og scrollede tankeløst, så jeg tilfældigvis, at Chiefs – den moderne ækvivalent til fortidens Patriots-dynastiet – var favoritter med 7,5 point mod et hold, der mildt sagt stinker. Et let væddemål. Det ene hold har en dobbelt MVP, Super Bowl MVP og Super Bowl Champion, muligvis den bedste Tight End i spillet (der tilfældigvis danner par med Taylor Swift), og det andet hold har en quarterback ved navn Zach Wilson. Et let væddemål. Det ene hold har Taylor Swift, som hepper på dem, det andet hold har ikke. Et let væddemål.

Kilde: X

I modsætning til resten af internettet går det mig ikke på, og det imponerer mig heller ikke, at Taylor Swift var til stede ved kampen. Ja, hun er en megastjerne, ja, hun har nogle af de mest utrolige fans på planeten, og ja, jeg har set hende fire gange live (jeg har været en Swiftie siden 2007, før det var cool. Credit til mig). Jeg har heller ikke noget imod, at hun var til stede ved kampen. Hun dater én af spillerne, og det er absolut hendes ret at deltage i alle kampe, der passer ind i hendes tidsplan. Denne blog handler ikke om hende. Hun nævnes blot for at placere hende i overskriften. Dette handler om Patrick Mahomes.

Jeg vil undlade amerikansk fodbold-jargon i tilfælde af, at du ikke ser amerikansk fodbold. Hvad, jeg vil sige, er, at Patrick Mahomes er en kujon, en taber og en forræder, der svigtede sit hold, han svigtede sit land, og han svigtede alle oddsere i hele Amerika. Jeg spillede på Chiefs til 7,5, selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg havde en fantastisk nats søvn, og da jeg vågnede op, overvejede jeg allerede, hvordan jeg skulle bruge mine gevinster (jeg besluttede mig for en æske golfbolde). Så så jeg dette:

Kilde: X

Jeg ved, jeg sagde, at jeg ikke ville bruge jargonen i amerikansk fodbold, men hør mig ud. En “touchdown” er 6 point værd. “Ekstra point” er 1 point værd. 6 + 1 = 7. Chiefs førte med 3 point. 7 + 3 = 10. 10 > 7,5. Jeg, og millioner af andre hårdtarbejdende oddsere rundt om i verden, vandt. Men hvad gjorde Patrick? Han skøjtede ned på anden-yard linjen som en kujon, foran Gud og Taylor Swift.

Som amerikaner vil jeg gerne undskylde på vegne af Patrick. Dette er ikke, hvem vi er. Dette er ikke, hvad vi praler med at være! Vi er de bedste. Vi fortæller alle, at vi er de bedste. Vi skøjter ikke ned på anden-yard linjen med en åben “endzone” (stedet, hvor touchdowns scores). Og vi fejrer det helt sikkert ikke. Patrick, dine fans skammer sig over dig, jeg skammer mig over dig, og Taylor Swift skammer sig over dig. Og du skylder mig 200 kroner.