Oversat fra engelsk til dansk af Alexander de Summer-Brason Welford
Jeg gik sandsynligvis i 5. klasse, da jeg første gang blev introduceret til Blackbeard, en britisk sømand, der blev pirat og erobrede La Concorde, omdøbte den til Queen Anne’s Revenge, strandede den, bosatte sig i North Carolina og fik en kongelig benådning. For en 10-årig var det et drømmejob. Jeg var pirat til flere halloween-fester. Jeg havde endda en temmelig god piratstemme, hvis du spørger mig. Men et eller andet sted omkring 13-årsalderen blev mine drømme knust. Jeg fandt ud af, at samfundet faktisk så skævt til pirater. Piratlivet var ikke i kortene. Heldigvis blev jeg gjort opmærksom på dette piratmysterium i en tidlig alder. Men det ser ud til, at nogle mennesker ikke fik dette afgørende stykke livsråd.
Nu ved jeg, at det er en alvorlig sag. Folk stjæler faktisk andres ting, og det er ikke cool. Men at omtale dem som “pirater”? Blackbeard vrider sig et eller andet sted i sin grav. Det er et slag i ansigtet mod ægte pirateri. Jeg mener, de er i en oppustelig båd, for Guds skyld. Og ja, jeg ved godt, at hvis de bare var blevet kaldt “vandbaserede banditter”, ville jeg sandsynligvis ikke have skrevet en blog om dem. Men pirater?
Igen, jeg ved, at det er alvorlige sager. Tidligere havnemester Brock de Lappe sagde:
“Kystlinjen i [Oakland-Alameda] Estuary er fyldt med sunkne vrag og forladte, udtjente skibe, og kriminaliteten er steget til virkelig uudholdelige niveauer.”
“Flere skibe er blevet stjålet og plyndret. Ofrene har måttet ty til personligt at konfrontere forbryderne for at få deres ejendom tilbage uden politiets støtte. Er det en passende aktivitet for en 79-årig?,” fortsatte han.
Svaret er utvetydigt nej. En 79-årig bør ikke personligt konfrontere en pirat.
Men det virkelige problem her ligger igen hos medierne. Hvorfor i alverden kalder de dem pirater? Tror de, de vil stoppe nu, hvor de er blevet kaldt pirater? Svaret er utvetydigt nej. Hvis man først tyer til en karriere inden for pirateri og endelig kommer i nyhederne og bliver omtalt som en pirat, tror jeg ikke, de pludselig vil ty til en mere landbaseret tilgang til tyveri. Pirateri er åbenbart en livsstil. Alt, hvad jeg kan gøre, er at læne mig tilbage og se frem mod den blog, jeg vil skrive, når “Pirattaskforce” bliver annonceret.