Normalt er det Donald Trump, der er garant for de farverige overskrifter hos Det Republikanske Parti. Afstemningen om at vælte Kevin McCarthy som formand for Repræsentanternes Hus viser dog imidlertid, at der er rigeligt med dysfunktion og drama i Det Republikanske Parti uden Trump.
Men faktisk har den republikanske højrefløj en tradition for intern splid og kupforsøg mod deres mere moderate partifæller. I 2013 var Ted Cruz og tilhængerne i Tea Party-bevægelsen således ansvarlige for en statsnedlukning, da formanden for Repræsentanternes Hus dengang også var republikansk og hed John Boehner. Efter flere års intern konflikt nåede Boehner at trække sig frivilligt, men det var tydeligt, at han var under stort pres fra sit eget partis højrefløj, som dengang rent faktisk også bestod af McCarthy selv.
Derfor burde McCarthy have vidst bedre end nogen anden, at den seneste periode for Republikanerne i Repræsentanternes Hus har været en advarselslampe. McCarthy havde imidlertid nok regnet med, at hans gode forhold til Trump ville være nok til at sikre ham som sit partis formand.
McCarthys selvmål
McCarthys forhold til Trump gjorde ham spiselig for MAGA-bevægelsen. Samtidig er det ironisk nok også det, der væltede ham.
Mange havde regnet med, at nogle enkelte, moderate demokrater kunne have reddet McCarthy på målstregen ud fra et rationale om at sikre stabilitet, men hans leflen for Trump gjorde simpelthen McCarthy for uspiselig til dem. McCarthy fremstår kun moderat i kontrast til hans endnu mere yderliggående partifæller, men der er ingen tvivl om, at Demokraterne stadig ser ham som trumpist. For eksempel stemte han ikke for en rigsret mod Trump efter 6. januar 2021.
Helt pragmatiske er Demokraterne dog heller ikke. De har mest at vinde ved at lade den republikanske farce udspille sig end at træde til for at sikre en funktionsdygtig kongres.
I virkeligheden sad McCarthy på usikker grund fra starten af. Han var afhængig af Trump-fløjens accept for overhovedet at kunne komme i betragtning til formandskabet, men afhængigheden af samme fløj gjorde ham sårbar.
Da McCarthy blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus på et yderst snævert mandat tilbage i januar, indgik han et kompromis med den højreorienterede gruppering House Freedom Caucus. Kompromisset gik ud på, at et enkelt republikansk medlem kunne stille et mistillidsvotum til formanden – når som helst. Derudover fik Freedom Caucus-fløjen også tre pladser i den indflydelsesrige House Rules Committee.
Betingelsen, der gjorde det muligt for et enkelt medlem at foreslå at afsætte McCarthy som formand, endte i sidste ende med at blive brugt. Kompromisset var et stort selvmål, men et forudsigeligt et af slagen, da McCarthy netop gav en lille gruppering uforholdsmæssig stor indflydelse.
Mere vil have mere
Cruz og Boehner-misæren fra 2013 og nu Gaetz og McCarthy-affæren fra 2023 vidner om, at den republikanske højrefløj er ubarmhjertig og udnytter enhver chance for at skabe rag i den til egen fordel. Klassiske eksempler på, at mere vil have mere.
Kevin McCarthy har selv givet udtryk for det udemokratiske aspekt i, at en lille minoritet i Repræsentanternes Hus kan have så stor indvirkning på det politiske system. I sit første interview efter sin afsættelse udtalte McCarthy således ifølge CBS News:
“Min frygt er, at en institution faldt i dag, fordi du ikke kan udføre jobbet, hvis du har 94 procent eller 96 procent af dit eget parti bag dig, men otte personer kan samarbejde med hele den anden side. Hvordan regerer du så?”
Se hele McCarthys afsættelsestale her:
Republikanerne i Repræsentanternes Hus mødes i dag (onsdag) for at afholde internt valg om en ny formand.
