BTK spøger igen: “Han må have en fest lige nu”

Seriemorderen Dennis Rader, bedre kendt som BTK, er igen i mediemøllen efter nye indicier er gravet frem. Florence McLean, ekspert i seriemordere, forklarer om sagen.

Bind, torture, kill.

BTK blev synonym for Dennis Rader og de gyselige gerninger, familiefaren fra Kansas begik i delstaten i perioden 1974 til 1991.

Godt 18 år efter sine multiple livstidsdomme for drabet på i alt 10 personer er BTK atter i mediernes søgelys. Denne gang kædes den nu 78-årige seriemorder sammen med mindst to yderligere sager om mulige drab, efter politiet i sidste måned gravede nye indicier op fra hans tidligere baghave.

Kilde: YouTube

“Når jeg taler om seriemordere, så siger jeg altid, at det handler om magt, dominans, kontrol og noget psykologisk, de udlever. Det er fuldstændig det samme i forhold til BTK,” siger Florence McLean, psykolog og ekspert i seriemordere og gerningsmandsprofilering, til USA-nyt.

“Han havde nogle sadistiske fantasier, han udlevede, som handlede meget om bondage, som blandt andet kunne ses ved den måde, hans ofre blev bundet på. Det var samtidig også noget, han gjorde ved sig selv. Han bandt sig selv og tog billeder af sig selv i forskellige stillinger med kvindetøj på. Det var en måde for ham at eksperimentere på og udleve sin fantasier,” fortsætter hun.

Nye genstande fundet

Politiet har blandt andet fundet og offentliggjort billeder af et par trusser, som de mener, BTK skulle have brugt til blandt andet at strangulere sine ofre med. Derudover kæder de ifølge CTV News dagbogsnotater, der beskriver, hvordan han lurede efter ofre i vaskerier, sammen med sagen om den 16-årige Cynthia Dawn Kinney, der forsvandt sporløst i 1976 og sidst blev set i et vaskeri i Oklahoma, som er nabostat til Kansas.

“BTK holder fast i, at han ikke har noget med det at gøre, men han siger, at det bestemt var en fantasi, at han ville tage en fra et vaskeri,” kommenterer Florence McLean.

I forbindelse med politiets oprindelige efterforskning af BTK-sagen i 2005 fandt man adskillige ejendele og effekter fra hans ofre – såkaldte trofæer og souvenirs, som BTK havde samlet på.

“Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i,” indleder Florence McLean.

“Når vi andre for eksempel går på jagt, så tager vi oftest også et trofæ eller en souvenir med hjem. Hvorfor gør man så det, jamen det er jo fordi, at det på en måde er med til at minde om, hvad man har oplevet og gjort. Det virker så selvfølgelig ret bizart, når det er en seriemorder, der gør det, men det, man skal huske på, er, at det jo er stort for seriemorderen. Det er ikke bare en lille ting. Det er noget, der mentalt og følelsesmæssigt fylder rigtig meget i deres liv,” nuancerer hun.

Efter anholdelsen tilbage i 2005 berettede BTK beredvilligt om sine gerninger over for politiet, blandt andet om mordet på Otero-ægteparret samt to af deres børn i 1974.

“Tit ser man, at nogle seriemordere er meget villige til at fortælle om de gerninger, som kan linkes til dem, for det kan være en måde for dem at genleve deres mord på over for mennesker, som vil lytte. På den måde kan de også fortsætte deres grænseoverskridende adfærd,” forklarer Florence McLean.

“I forhold til BTK så siger det noget om, hvilken personlighedstype han er, altså virkelig narcissistisk og grandios. Det er vigtigt for ham, hvad han har gjort. Han skrev jo også til medierne omkring sine mord for eksempel, så han søgte opmærksomhed,” slår hun fast.

Puster til ilden

I dag forholder det sig anderledes. I forbindelse med de seneste anklager har BTK nægtet at samarbejde med politiet. Derfor har datteren, Kerri Rawson, været på banen i et forsøg på at få ham i tale. Generelt har hun været meget udtalt omkring sin fars gerninger, blandt andet i bogen A Serial Killer’s Daughter: My Story of Faith, Love and Overcoming fra 2019.

Kilde: X

“Jeg skal passe på med, hvad jeg siger her, men hun er jo biased – hun kan ikke være andet end biased – og så synes jeg også, der er en tendens til, at hun puster lidt til ilden på en eller anden måde, når hun engagerer sig så aktivt i politiets arbejde omkring sin far,” lyder det fra Florence McLean, der fortsætter:

“Og så har medierne og især politiet også et ansvar her, som jeg synes, de har svigtet på, når de for eksempel vælger at sende hende ind til sin far. Selvfølgelig ville han aldrig tale om sine handlinger med hende.”

“Omvendt så kan jeg godt sætte mig ind i, at det kan være en måde for hende at heale på, men jeg stiller mig yderst tvivlende over for, om det nu også er den bedste måde, man opklarer uopklarede sager på,” tilføjer hun.

Mediecirkus

Generelt udtaler Florence McLean kritik over for politiets seneste måde at gribe BTK an på.

“Min anbefaling ville i stedet være, at man gik ind til ham og sagde: ‘vi har nogle beviser for, at du har gjort nogle ting. Når du er klar til at stå frem, så stå frem.’ I mellemtiden skulle man lade ham sidde og rådne. Hans narcissistiske personlighedsstruktur ville nemlig gøre, at han helt naturligt ville sige noget, hvis han havde gjort noget. Det ville faktisk være endnu bedre at sige til ham, at man har fundet nogle gerningsmænd til de her sager, fordi så ville han fluks komme på banen, hvis han havde gjort det,” vurderer hun.

Overordnet set mener Florene McLean, at der med politiets ageren er opstået et fornyet mediecirkus omkring BTK, som kun bekommer én person godt.

“Har han flere ofre på samvittigheden end dem, han er dømt for? Måske. Er det nogle af dem, der bliver peget på nu? Det ved man ikke. Man kan sige, at BTK må have en fest lige nu, fordi det er lykkes ham igen at komme på forsiderne,” siger hun.

BTK var især aktiv i 1970’erne og 1980’erne, og han var langt fra den eneste af sin slags i USA i lige netop den tidsperiode. Er der noget særligt ved USA og den tidsperiode, siden vi så så mange aktive seriemordere dengang?

“Hvis man ser på det historisk, så er der en tendens til, at når der har været en periode præget af uro, økonomisk krise og krig, så bliver den periode oftest efterfulgt af en periode, hvor der er grobund for blandt andre seriemordere. Mange af de her amerikanske seriemordere i 1970’erne og 1980’erne var for eksempel en del af Vietnamkrigen, og de blev jo ikke ligefrem mødt som helte, da de vendte hjem fra krigen,” forklarer Florence McLean, inden hun knytter en afsluttende bemærkning til spørgsmålet:

“Jeg siger ikke, at det var krigens skyld, men jeg siger bare, at historisk set sker der noget med mennesker, der har været udsat for perioder med uro og vold, som afspejler sig i deres måde at afreagere på, hvor der for eksempel efter Vietnamkrigen var mange, der kom hjem helt ødelagte af PTSD og traumer.”

BTK afsoner i alt 10 livstidsdomme (én livstidsdom for hvert mord) og har først mulighed for prøveløsladelse efter minimum 175 års afsoning.

Florence McLean er psykolog og ekspert i seriemordere og gerningsmandsprofilering. Hun har blandt andet skrevet bogen Seriemordere – Mennesket bag Monsteret og senest Ondskabens Psykologi – Profiler af Seriemordere, som udkom i maj. Foto: Thomas Howalt Andersen