På trods af dagens nyhed om en fire dages våbenhvile i kamphandlingerne mellem Israel og Hamas, som USA støtter op om, der også ser løsladelsen af flere gidsler på begge sider, har Joe Biden et Palæstina-problem.
Flere meningsmålinger peger entydigt på, at store dele af den amerikanske befolkning er stærkt utilfredse med præsidentens håndtering af Israels bombardementer af Gaza som modsvar til terrororganisationen Hamas’ bestialske anslag mod Israel den 7. oktober. Og det er særligt de yngste vælgergrupper, der viser den største utilfredshed med præsidenten.
I weekenden viste en meningsmåling fra NBC News, at hele 70 procent af de 18- til 34-årige amerikanske vælgere ikke kan stå inde for Bidens håndtering af de massive israelske bombardementer af Gaza. Bombardementer som vel at mærke har stået på i langt over en måned nu.
“Jeg tror, at vi kun har set toppen af isbjerget. Når vi for alvor får kameraerne ind og får set de ødelæggelser, der er sket i Gaza, så vil vreden kun tage endnu mere til, tror jeg.”
Sådan lyder vurderingen fra Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Nærmere bestemt forsker han i emner inden for det internationale samfund, herunder amerikansk udenrigspolitik og amerikanske præsidentvalg.
“Jeg synes dog, at Biden generelt har håndteret krigen mellem Israel og Hamas til ug,” fortsætter han og indskærper:
“Han (Joe Biden, red.) har stabiliseret situationen, han har forsøgt at tale israelerne fra at lave alt for drastiske ting, de amerikanske hangarskibe ved det østlige middelhav har bidraget til at holde Hizbollah fra at involvere sig for alvor i konflikten og så videre.”
“Hvis Biden skal gøre noget over for de her vælgere (de yngre amerikanere, red.), så er det at blive ved med at understrege, at USA går ind for en to-statsløsning, og at man også er en ven af det palæstinensiske folk, men det i sig selv (en to-statsløsning, red.) er nærmest en umulig opgave. Med andre ord er det hele meget uforudsigeligt lige nu,” pointerer Derek Beach.
Skred i den amerikanske holdning til Israel
Krigen mellem Israel og Gaza har sendt tusindvis på gaderne rundt omkring i verden i sympati for de forskellige parter i konflikten. I Danmark deltog 3500-4000 for nyligt ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark i fakkeloptog på årsdagen for krystalnatten, og på daglig basis finder pro-palæstinensiske demonstrationer sted i det københavnske. Søndagens optog var den hidtil største med deltagelse fra over 20.000, skriver TV 2 Kosmopol.
I USA er billedet det samme. Titusindvis stimlede ifølge NPR sammen i den amerikanske hovedstad i en demonstration for Israel i sidste uge. Samtidig måtte det demokratiske partikontor i D.C. evakueres i forbindelse med en pro-Palæstina-march, skriver CNN. Med andre ord er bølgerne gået højt, siden konflikten blusede op igen.
“Hvis man tager et skridt tilbage, så kan man groft sagt sige, at der ikke har været særlig stor opbakning til den palæstinensiske sag i USA,” indleder Derek Beach og påminder om, at palæstinenserne historisk set har vundet gehør hos især den europæiske venstrefløj.
“Amerikanerne har derimod stået last og brast med Israel, hvilket for eksempel diverse magtfulde pro-Israel lobbyorganisationer er et stort udtryk for,” fortsætter han.
Derek Beach fremhæver hertil, at der de sidste år er sket et væsentligt skred i den amerikanske holdning til Israel.
“Umiddelbart har vi de sidste 10 år set to udviklinger i USA – én fra højre og én fra venstre – som har gjort, at man hos Demokraterne nu oplever en mærkbar højere stemme for Palæstina, end man har gjort før. Så har vi Republikanerne, der – og det skete særligt under Donald Trump – støtter de mest ekstreme højreorienterede kræfter i Israel i forhold til bosættelser og så videre.”
“Amerikansk politik er nu engang sådan skruet sammen i dag, at når den ene part siger noget, så siger den anden part noget andet. I forhold til Israel-Palæstina-konflikten giver den dynamik formentlig Biden lidt mere manøvrerum, hvor han ikke behøver at stå last og brast med Israel i forhold til alt, hvad de gør. Det store problem er så bare det, at han (Biden, red.) mangler en troværdig part at samarbejde med på den palæstinensiske side,” fortsætter Derek Beach.
Et narrativ om undertrykkelse
Derek Beach forklarer videre, at den palæstinensiske sag indgår i et større globalt narrativ på venstrefløjen, der handler om undertrykkelse af marginaliserede befolkningsgrupper. Og det er en fortælling, der især har vundet indpas blandt de yngre, progressive demokratiske vælgere i USA. Med andre ord er det i høj grad dét, der forklarer gruppens store antipati mod Joe Bidens håndtering af krigen i Gaza, lyder det fra Derek Beach:
“Den palæstinensiske sag er i den grad blevet flettet ind i den her anti-koloniseringsbevægelse, som er populær i USA og andre steder. Sagt på en anden måde er argumentet, at det altid vil være undertrykkeren, i det her tilfælde Israel, der er den skyldige.”
Adspurgt om, hvor vigtig denne gruppe er for Bidens genvalgschancer i 2024, nuancerer Derek Beach:
“Det er selvfølgelig en vigtig gruppe, men modsat for eksempel Obama har Biden ikke begejstret de unge vælgere i lige så høj grad. Jeg kan til gengæld ikke forestille mig, at de omsætter vreden mod Biden til støtte til Trump,” fortsætter han og tilføjer, at Biden i udpræget grad skal sætte sin lid til især arbejderklassevælgerne i rustbæltet samt de mere veluddannede ældre vælgere og kvindelige vælgere i forstæderne.
“Men i og med, at det ser ud til at blive tæt igen (i 2024 som i 2020, red.), så kan det blive et stort problem for Demokraterne, hvis vælgere, som for eksempel de unge, bliver hjemme,” medgiver Derek Beach.
Det anslås ifølge CNN, at mere end 10.000 palæstinensere har mistet livet, siden kamphandlingerne brød ud, mens 1200 israelske liv er gået tabt.
Læs også:
