Den amerikanske rodløshed

Alene i 2022 flyttede 8,2 millioner amerikanere på tværs af statslinjer.

Hvor langt væk er for langt? Hvad er distance overhovedet? Og hvad ligger til grund for den rodløshed, som så ofte karakteriserer det amerikanske samfund?

I et land som Danmark er det begrænset, hvor langt væk fra sin hjemstavn, man kan komme, hvis man altså stadig ønsker at bo i Danmark. Når jeg fortæller folk, at jeg bor fire timer væk, fra hvor jeg er opvokset, og hvor mine forældre stadig bor, bliver jeg ofte mødt med løftede øjenbryn. Om det er, fordi de synes, det er langt væk, eller fordi jeg er gået mod strømmen og flyttet fra Sjælland til Jylland, er endnu uvist – selv efter over fem år i det jyske.

I Danmark ser vi ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet ofte de store flytninger fra landsdele i forbindelse med studietid, men i årene efter begynder man så småt at kunne se, at folk flytter tilbage i retning af deres barndomsbyer. Det skyldes blandt andet den nærmere kontakt til ens forældre, kendskab til lokalmiljøet samt et ønske om, at ens børn skal vokse op i samme miljø, som man selv gjorde.

Som danskere bunder meget af vores sikkerhedsnet i vores familie – især når det gælder pasning af syge børn, skolefridage eller noget tredje. Jeg er selv vokset op med at blive hentet hver torsdag af min morfar – helt tilbage fra vuggestuen frem til mellemtrinnet i folkeskolen – så jeg om nogen kender til fordelene ved at have familie forholdsvist nært.

På trods af det flyttede jeg selv over 300 kilometer fra min hjemstavn, og jeg må indrømme, at jeg nok aldrig kommer tilbage til det sjællandske. Det er ikke, fordi jeg ikke bryder mig om min barndomsby, eller fordi jeg har et ønske om at være langt væk fra min familie (tværtimod). Jeg har bare måtte indse, at jeg nok inderst inde bare passer bedre ind i det jyske.

Men afhængigheden af ens omkringliggende familie har for mange danskere været med til at ”diktere”, hvor i landet man vælger at slå rødder.

Men sådan er det ikke alle steder

I et land som USA, hvor mulighederne er endeløse, og hvor alt kan blive større og vildere end tidligere, har en rodløshed fæstnet sig. Denne rodløshed er mejslet ind i mantraet om ”the pursuit of happiness”, et citat, som er en central del af uafhængighedserklæringen, og dermed et grundprincip for USA og det amerikanske folk.

Det nyeste i denne ”pursuit of happiness”, eller den generelle søgen efter mere, har markeret sig i konceptet RV’s, som giver familier af alle afstøbninger muligheden for at tage de faste rammer, som et hjem kan skabe, med på farten i higen efter noget mere.

Foto via Rawpixel

Den manglende tilknytning til ét sted, og den større villighed til at flytte på kryds og tværs af landet, kan som sagt være knyttet til konceptet ”the pursuit of happiness”. Dog kan det også knyttes til, at 1/12 amerikanske pensionister ifølge tal fra det amerikanske arbejdsministerium stadig er i arbejde efter pensionsalderen og dermed ikke har mulighed for at yde den pasning af deres børnebørn, som vi for eksempel ser i Danmark. Det er dog ikke udelukkende grundet antallet af arbejdende pensionister, men bunder nok mere i en kulturel forskel mellem det danske og amerikanske.

I Danmark har vi siden tidernes morgen været afhængige af hinanden og af fællesskabet. Vi læner os dybt op af velfærdsstaten og har visse forventninger til hverdagen. I USA ser vi andre tendenser. Her har vi at gøre med et land, som er bygget op omkring individualisme, hvor man arbejder for sin fremgang, og hvor man ene og alene er ansvarlig for sin egen tilværelse. Den forskel kan lægges til grund for den tilknytning, eller mangel på samme, som kan spores i henholdsvis Danmark og USA.