USA og dets allierede er i stigende grad bekymrede for, at den kinesiske præsident Xi Jinping i de kommende år kan beordre sit militær til at erobre Taiwan. Taiwan er en demokratisk styret ø, men nabolandet Kina betragter det som sit eget territorium. Af denne grund er det amerikanske militær i gang med at se på, hvordan de kan forbedre sit eget militære beredskab.
Af den grund har amerikanske tropper efterladt nye lagre af militært udstyr i Australien efter en fælles kampøvelse med Australske tropper i august sidste år. Ifølge Reuters er amerikansk militærlogistik i Stillehavet nemlig en af de største amerikanske sårbarheder i en potentiel konflikt om Taiwan.
Grunden til, at det er vigtigt for amerikanerne at have udstyrslagre i Australien, er, at USA nu får militært udstyr langt tættere på Taiwan, end de har haft før.
Den kinesiske regering har allerede reageret på USA’s oprustning og kritiserer USA for at være dem, der optrapper en konflikt i Taiwan. Den kinesiske ambassade i Washington har udtalt, at USA burde “holde op med at styrke den militære kontakt med Taiwan-regionen” og “holde op med at skabe faktorer, der kunne øge spændingerne i Taiwan-strædet.”
Det amerikanske militær har haft stor succes med at sende udstyr og artilleri til det ukrainske militær i dets krig mod Rusland, men at støtte Taiwan vil være flere gange sværere ifølge flere amerikanske embedsmænd og eksperter.
USA har ikke formelt sagt, at det ville gribe ind, hvis Kina skulle angribe Taiwan, men præsident Joe Biden har gentagne gange foreslået, at han ville indsætte amerikanske tropper for at forsvare øen. Xi har beordret sit militær til at være klar til at indtage Taiwan inden 2027, siger amerikanske embedsmænd, men mange analytikere ser det som et forsøg på at opmuntre hans militær frem for en bogstavelig tidslinje for invasion.
Frygten for invasion er ikke ubegrundet
Frygten for en kinesisk invasion af Taiwan er ikke helt ubegrundet.
I løbet af det sidste årti er udsigten til kinesisk militær aggression i Stillehavet flyttet fra det hypotetiske til reelle overvejelser hos amerikanske forsvarsplanlæggere. Den kinesiske leder har oprustet sit lands militære opbygning markant gennem sine tre årtier ved magten. Samtidig er Kina blevet mere aggressiv på tværs af Stillehavet, blandt andet ved at fremme sine ekspansionistiske maritime krav og trænge sig ind på farvande hos vigtige amerikanske allierede og sikkerhedspartnere, herunder Japan, Filippinerne og Taiwan. Præsident Xi har ofte talt i store vendinger om, at Taiwan skal genforenes med ”moderlandet”.
For nyligt vandt den Kina-kritiske Lai Ching-te det seneste præsidentvalg i Taiwan, hvilket Kina også ser som en anledning til at være mere aggressiv over for Taiwan.
Det vigtigste punkt, der forhindrer Kina i at invadere Taiwan, er Kinas økonomi. Kinas økonomi efter Covid-19-pandemien har lidt stor skade. Skulle Kina gøre alvor af sine trusler, vil det udløse verdenskrigslignende tilstande, og det er en kamp, Kina ikke har råd til at kæmpe. Som et land, der er afhængig af eksport til Vesten, vil Kina heller ikke kunne klare sanktioner på linje med dem, Rusland oplevede i 2022, for ikke at tale om den folkelige modstand mod Xi, skulle kinesernes levestandard falde markant på grund af konflikten. Derfor er en egentlig krig mellem Kina og Taiwan ikke lige om hjørnet. Der er snarere tale om en kold krig, der kan fortsætte i årevis.
