Donald Trump har med næb og kløer sat alt ind for at udsætte sine i alt fire straffesager til minimum efter afholdelsen af årets præsidentvalg til november, hvor Trump som bekendt er Republikanernes de facto præsidentkandidat.
Men i går kom dagen så, hvor USA’s 45. præsident mødte sin skæbne som landets første tidligere præsident på anklagebænken i en straffesag fra New York om tys-tys-penge. Disse skulle angiveligt være blevet udbetalt i bestræbelser på at holde en affære med pornoskuespillerinden Stormy Daniels (der bærer det borgerlige navn Stephanie Clifford) hemmelig.
Sagen går mere præcist ud på, at Trump aktivt skulle have deltaget i en ordning, hvor pengestrømme flød til flere forskellige aktører, herunder Stormy Daniels gennem Trumps eksadvokat Michael Cohen samt medieselskabet American Media Inc. gennem Cohen, der så til gengæld skulle holde kompromitterende historier om den daværende præsidentkandidat fra medieselskabets flagskib The National Enquirer tilbage i månederne op til præsidentvalget i 2016.
Ifølge anklageskriftet blev tys-tys-udbetalingerne uretmæssigt angivet som regulære juridiske betalinger af Trump-kampagnen i et forsøg på ultimativt at højne republikanerens sejrschancer over demokraten Hillary Clinton.
Som samlet resultat udmønter de i alt 34 anklagepunkter, som Trump har nægtet sig skyldig i, til det, delstaten New York mener er et brud på regnskabsloven samt i sin væsentlighed et kriminelt coverup, der ultimativt mundede ud i forsøg på indblanding i 2016-valget.
Besværlig juryudpegelse
I går skulle domstolen først og fremmest tage hul på udpegelsen af de i alt 12 jurymedlemmer, der i sidste ende skal afgøre Trumps skæbne. Og det gik ikke stille for sig.
Mere end 50 potentielle jurymedlemmer blev afvist, da disse ikke mente, at de kunne være objektive i deres endelige vurdering af Trump. En klokkeklar understregning af, hvilken prekær omstændighed det er at føre straffesag mod en tidligere samt potentielt kommende præsident.
Ifølge flere medier kommer udpegelsen af sagens jurymedlemmer formentlig til at vare hele ugen, og Team Trump har hertil fået medhold af dommeren, Juan Merchan, i sin anmodning om ekstraordinær forlængelse af udspørgetiden til hvert enkelt jurymedlem, som potentielt kan forlænge processen og generelt straffesagen yderligere.
Bevisbyrdens omfang
Dommeren gav også medhold i, at Trumps famøse “Access Hollywood”-lydoptagelse (hvori de berømte ord om, at man som berømthed med lethed kan tillade sig at “grab them (kvinder, red.) by the p****”, blandt andet blev ytret af ekspræsidenten), ikke må blive afspillet i retssalen som led i den samlede bevisbyrde mod Trump.
Samtidig afviste dommeren også, at elementer fra journalistens E. Jean Carrolls succesfulde civile søgsmål mod Trump for æreskrænkelse samt seksuelt misbrug må indgå i anklagernes bevisbyrde.
Anklagerteamet fik til gengæld medhold i sin anmodning om at lade skuespillerinden og eks-playboymodellen Karen McDougal vidne. Hun hævder at have haft en affære med ekspræsidenten samt at have modtaget betaling fra Trump via Michael Cohen via mediet The National Enquirer for at holde omstændigheden hemmelig. Derudover gav dommeren også sin velsignelse til, at sagens anklagere må inkludere National Enquirer-historier, der i forbindelse med præsidentvalget i 2016 gik til stålet på Trump-modstandere som Ted Cruz og Marco Rubio, i sin bevisbyrde mod ekspræsidenten – en vigtig tilføjelse til anklagemyndighedens samlede billede af, at Trump ultimativt skulle have købt sig til gunstig medieomtale i forsøg på indblanding i valget.
Potentielt brud på gag-ordren
Ydermere fremsatte sagens anklagerteam også påstand om, at Trump med tre indlæg på sit sociale medie skulle have brudt sin såkaldte “gag order” i sagen (en juridisk mekaniske, der groft sagt går ud på, at en dommer kan forbyde en tiltalt i en straffesag at tale om sagen uden for retslokalet).
De potentielt inkriminerende indlæg tog særlig sigte på to af sagens forventede hovedvidner, Michael Cohen og Stormy Daniels.
Dommeren skal vurdere Trumps eventuelle brud på sin gag-ordre i næste uge. Anklagerne i sagen ønsker hertil ekspræsidenten straffet med 3.000 dollars i bøde.
Witch hunt
Hver af sagens 34 anklagepunkter indeholder en maksimum strafferamme på fire år, hvorfor Trump i teorien kan ende med en fængselsdom på 136 år. Hvis Trump skal kendes skyldig for hver og en af anklagepunkterne kræver det imidlertid enstemmig tilslutning fra samtlige af straffesagens 12 jurymedlemmer.
Trump kunne af gode årsager ikke gøre det store væsen af sig i selve retssalen i går. På sociale medier og til pressen har ekspræsidenten dog tydeligt ladet omverdenen forstå, hvad hans syn på straffesagen er, der under sit formentlig to måneder lange forløb kommer til at holde ham betragteligt tilbage fra kampagnesporet, da han skal være til stede under retsdagene:
I sit genvalgspitch til amerikanerne om især at bringe en ende på den af Demokraterne ledet “skyggestats” “heksejagt” på Trump og sine indgår New York-straffesagen i den grad også som væsentligt element:
Målinger peger imidlertid på, at 51 procent af amerikanerne ikke vil stemme på Trump til november, hvis han skulle gå hen og blive dømt i en af sine straffesager. For republikanske vælgere ligger tallet på 31 procent.
Straffesagens dag to fortsætter, hvor gårsdagens slap, med at granske potentielle jurymedlemmers egnethed.
Læs også: