USA’s højesteret har taget en ny sag op, der handler om hjemløse menneskers rettigheder, beretter The New York Times.
Sagen startede i Grants Pass, Oregon, da en gruppe hjemløse fik en bøde for at ligge og sove i byen. Gruppen af hjemløse ville ikke finde sig i, at byen kunne straffe dem for at finde et sted at sove.
Det, som de hjemløse borgere argumenterer for, er, at byen frarøver dem menneskerettigheden at sove. Byen har tabt sagen tidligere, men har appelleret den hele vejen til højesteret.
I 2018 blev det sagen Martin v. Boise, der kom til at sætte standarden for, hvad amerikanske byer må straffe dets hjemløse borgere for. Her havde byen Boise i Idaho krænket de hjemløses rettigheder, besluttede domstolene, selvom byen ikke havde nok ly til de hjemløse.
Konservativ hældning
Denne standard kan dog med stor sandsynlighed ændre sig, da der i højesteret er en overvægt af konservative dommere, hvilket formentlig betyder, at de hælder mest til at favorisere byens beslutning om at udstede bøder til hjemløse.
Dette vil betyde, at byer for eftertiden kan give bøder for, at hjemløse ligger på gaden eller i parker, fordi de ikke har noget alternativt sted at gå hen.
Hvis byen ikke har ly af tilstrækkelig kapacitet, så kan man ikke forestille sig noget sted, de kan gå hen, hvis offentlige parker eller lignende er ulovlige at sove i.
Byens logik er, at hvis de fortsætter, så vil de hjemløse blive drevet ud af byen. Problemet er bare, at det gør de ikke.
Det er ikke kun i Oregon og Idaho, at dette problem raserer. Nationalt steg hjemløshed med 12 procent i fjor, hvilket er den højeste stigning nogensinde målt i USA ifølge en føderal rapport. Især Californien har store problemer – ifølge den føromtalte rapport huser staten hele 28 procent af landets hjemløse befolkning, der i 2023 talte over 650.000 – krydret med en fentanyl- og en generel opioidkrise, som har lammet befolkningen.
Det bliver dermed en meget barsk fremtid for hjemløse, der ikke selv har valgt deres livssituation. Hvis der hverken er ly eller parker, de må sove i, bliver spørgsmålet, hvor de så må være.
Intet tyder på, at problemet forsvinder ved at give bøder, som de alligevel ikke kan betale. Samtidig vil de heller ikke tage til en anden stat, for hvordan skal de det, når de formentlig ikke har en bil eller har råd til andre transportmidler.
Store konsekvenser
Højesteretten i USA er én af de mest indflydelsesrige institutioner i magtens tredeling. Det er både dem, der har lovliggjort samt ulovliggjort diskrimination på baggrund af race i det offentlige rum. Det er også dem, der i 1973 gjorde retten til abort til en føderal ret, Roe v. Wade, før de i 2022 fjernede den rettighed ved sin Dobbs-beslutning.
Det er nøje udvalgt, hvilke sager højesteret tager sig af. De sager, man vælger, kan have vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske befolkning, da de danner præcedens for, hvad de lovgivende forsamlinger i delstaterne må lovgive om.
Læs også: