Krigen mellem Israel og Hamas har siden den 7. oktober haft stor indflydelse på den internationale politiske arena. Gaza og dets civilbefolkning er blevet bombarderet i Benjamin Netanyahus forsøg på at udslette Hamas en gang for alle.
Rigtig mange er utilfredse med den håndtering, den israelske premierminister lægger for dagen. Det virker til, at der ikke er nogen yderligere overvejelser om, hvordan Israel skal bekæmpe sin fjende, andet end at bombe områder sønder og sammen.
Dette kan Israel ikke formå at gøre på egen hånd. De har sin trofaste støtte i form af USA, som kontinuerligt har pumpet våben i sin retning. Og mere er på vej, efter Kongressen for nylig har vedtaget milliarddyre hjælpepakker til blandt andre Israel (som du i øvrigt kan høre meget mere om på fredag i podcasten Ugens USA).
Hvad synes amerikanerne?
Krigen i Gaza er ikke gået ubemærket hen i den amerikanske befolkning, hvor der er en groende skepsis mod især den måde, Israel har ført krig på. 34 procent af amerikanerne mener ifølge Pew Research Center, at krigsførelsen er uacceptabel eller fuldstændig uacceptabel. Så godt en tredjedel er ikke på bølgelængde med Israel.
Det er især de unge borgere, som har den største sympati med palæstinenserne. 60 procent af amerikanere mellem 18 og 29 har et favorabelt syn på palæstinensere, hvorimod 46 procent har det samme til israelerne. Det er samtidig den eneste aldersgruppe, der har størst sympati med palæstinenserne, skriver Pew.
Det har fået netop de unge mennesker til at tage kampen op for at prøve at begrænse Israels indflydelse i USA. På universiteter rundt omkring i hele landet bliver der afholdt protester mod, at universiteterne handler med firmaer fra Israel.
Columbias udfordringer
Værst står det til i New York City ved Columbia University, hvor der resten af semesteret kun vil være onlineundervisning, da skolen ikke kan garantere de studerendes sikkerhed. Universitets præsident, Minouche Shafik, er samtidig kommet i vælten for at sætte en begrænsning på, hvad professorer må ytre sig om i akademiske fora.
Det forklarede hun i en høring i Kongressen onsdag, beskriver Wall Street Journal.
Det er ikke blot studerende, der deltager i demonstrationerne mod Israel. Visse professorer har også stillet sig utilfredse over for ledelsen og kræver, at de studerende bliver lyttet til.
I et brev, som studerende, fakultetsmedarbejdere, forældre og tidligere studerende har underskrevet, er målet at fordømme antisemitisme på universitetet samt understrege, at universitetet er ”et sted, hvor der kan være begrundet uenigheder og et kultur-intellektuelt engagement”.
Denne uro har fået politikerne i Kongressen til at stille regeringen til ansvar. Senator Josh Hawley fra Montana og Tom Cotton fra Arkansas, begge republikanere, har efterspurgt, at justitsministeren og uddannelsesministeren blander sig. Udover det kræver de også, at nationalgarden skal indsættes for at dæmme op for protesterne.
Torsdag sidste uge skete der 100 anholdelser, da Shafik, præsidenten for Columbia University, efterspurgte, at politiet skulle bryde menneskemængden op. I mandags var der ligeledes 120 personer, der blev taget i politiets varetægt.
Krigen i Mellemøsten har altså enorm indflydelse på den vestlige del af verden. Den amerikanske politiske bevægelse, “No Labels”, har også fået vind i sejlene ved netop at kritisere Joe Bidens håndtering af krigen.
Hvis man kan huske 60’erne, må det i hvert fald bringe mindelser om protesterne mod krigen i Vietnam. Det kunne jeg kun forestille mig.
Lyt også til:
