Ugens USA: #32 Laura Isabell Kettel

Laura Isabell Kettel, postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, gæster Ugens USA til en snak om den tiltagende hjemløshedskrise i USA.

I år er det 60 år siden, præsident Lyndon B. Johnson erklærede betingelsesløs krig mod fattigdom i USA.

I 1964 levede 19 procent af amerikanerne i fattigdom, i dag er det ifølge seneste officielle tal fra 2022 12,4.

Fra 2021 til 2022 steg fattigdom i USA dog med næsten 5 procent. Det er ikke bare den første stigning siden 2010, men også den største årlige stigning nogensinde målt i verdens rigeste nation. Krigen raser fortsat!

Én af de væsentligste faktorer for fattigdom er hjemløshed, og kigger man på amerikanske tal for det parameter, vidner de om en sand katastrofe. Derfor er Ugens USA et interview med postdoc Laura Isabell Kettel, som forsker i amerikansk hjemløshed ved Aarhus Universitet, og som er blevet hidkaldt til at kaste lys over katastrofens omfang, konsekvenser og ikke mindst løsninger.

Udsendelsen er ikke mindst blevet relevant, efter USA’s højesteret i dag leverede en kendelse, der nu de facto giver byer i hele USA mulighed for at ulovliggøre at sove i offentlige steder.

Lyt med på Spotify, Podimo og Apple Podcast – vi lover, det bliver godt!

Støt USA-nyt: