Californien er verdens femtestørste økonomi – Danmark er en oplagt partner

Hvis Californien var et land, ville staten være verdens femtestørste økonomi. Det siger noget om, hvor stor en indflydelse Californien har for USA's økonomi. Californien indeholder mere end Hollywood og Silicon Valley. Forsvar og energiteknologi spiller også en stor rolle og giver mange muligheder for danske virksomheder, skriver Charlotte Nytoft fra CNR-Consulting i dette blogindlæg.

Skrevet af og bragt i samarbejde med Charlotte Nytoft og CNR-Consulting

USA’s forsvarsministerium, The Department of Defense (DoD), har længe været på forkant med teknologisk innovation i USA. Det skyldes, at USA investerer massivt i dets forsvar og ofte lader DoD prøve nye teknologier af først. Og selvom DoD ikke direkte opfandt internettet, så pionerede de en stor del af den tidlige teknologi, der ligger bag det world wide web, som vi kender i dag.

Californien spiller en enorm rolle i DoD’s teknologiudvikling. En stor del af forsvarsindustrien er nemlig placeret i Californien, og den har en betydelig indflydelse på statens økonomi. Ifølge California Governor’s Office of Business and Economic Development genererer forsvarsindustrien næsten 820.000 direkte og indirekte job til californiske borgere og udgør 10,3 procent af USA’s samlede forsvarsudgifter.

Data fra Det Amerikanske Forsvarsministerium i 2017 viste, at Californien var den stat, der havde de største forsvarsudgifter i USA. Disse tal viser, hvor vigtig denne industri er for Californien. Meget af dette skyldes lokalt samarbejde. Virksomheder, militære institutioner, lokale spillere og statslige institutioner arbejder sammen om at bygge og skabe flere markedsmuligheder i Californien.

I Danmark giver det god mening at følge med i DoD’s innovationer. De kan nemlig give et praj om, hvilke teknologier der får betydning i fremtiden.

Danmark kan fremme CO2-reduktion i L.A.

I 2020 lancerede den daværende borgmester i Los Angeles, Eric Garcetti, en ambitiøs plan om at reducere byens CO2-udslip med 50 procent inden 2025. Denne plan forventes at blive opnået gennem massive investeringer i elnettet og inden for transportområdet. Disse investeringer kan betyde store muligheder for dansk energieksport til Californien. Los Angeles har ambitionerne, men mangler de grønne løsninger til at gennemføre sine mål. Danmark er en oplagt partner med sine innovative løsninger i den bæredygtige sektor.

Det er derfor, at repræsentanter fra flere danske virksomheder og offentlige organisationer i 2021 rejste til Los Angeles for at udforske mulighederne i Californien. I denne sammenhæng finansierede Energistyrelsen en tilskudspulje for at fremme den danske energieksportindsats.

Disse to eksempler med henholdsvis DoD og Californien er bevis for, at hvis man zoomer ind og fokuserer snævert på enten en specifik stat, en region eller en sektor, så er der fortsat gigantiske markedsmuligheder for danske virksomheder.

Hvis du vil vide mere om, hvordan lokale forhold i USA påvirker danske virksomheder, så følg med på min LinkedIn eller på min blog, hvor jeg frem til valget vil give input fra de forskellige amerikanske regioner og zoome ind på lokale forhold.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets valgevent, ”Resultatet af det amerikanske præsidentvalg 2024 – i et lokalt perspektiv”, som afholdes onsdag den 6. november 2024 fra klokken 6-10 (i region Midtjylland) i samarbejde med Board Education og facilitator Brian Bruhn. Tilkendegiv din interesse i arrangementet på 2024USElection.dk – så vil jeg holde dig orienteret frem mod valget.

Kontakt mig, Charlotte Nytoft, på telefon +4541609119 eller på mail connect@cnr-consulting.dk.

Læs også:

Støt USA-nyt: