Det især europæiske mareridt er blevet til virkelighed.
Donald J. Trump besejrede Kamala Harris ved præsidentvalget, og den kontroversielle republikaner kan fra mandag den 20. januar 2025 atter kalde sig for USA’s præsident, når han tages i ed og officielt genindtræder i embedet. Det vil blive de sidste år med Trump, da præsidenten jævnfør forfatningen ikke kan sidde i mere end to perioder alt i alt.
Men hvad så nu?
Det er vigtigt at understrege, at Donald Trump ikke er valgt som USA’s diktator. Han kan ikke bare udstikke ordrer og gøre, hvad end han vil. Han skal nemlig bruge et flertal i Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, for at få sin politik igennem. Det har Trump nu også fået, og det kigger vi nærmere på senere i artiklen.
Præsident Trump 2.0
Donald Trumps tilbagevenden kommer til at betyde mange ting. Naturligvis for amerikanerne, men i særdeleshed også for Europa og resten af verden. Og så er det vigtigt at huske, at præsidenten de kommende to år, altså frem mod midtvejsvalg i november 2026, har to – måske – enige kongreskamre med sig, hvilket kommer til at gøre det langt, langt nemmere for Trump at gennemføre sin politik og hurtigt træffe de store beslutninger, han har lovet.
Selvom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy, har lykønsket Donald Trump med sejren, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at både den ukrainske præsident og topfolkene i både EU’s og NATO’s kontorer i Bruxelles, er dybt bekymret. Donald Trump kommer med garanti ikke til at bekymre sig om det ukrainske folk. Nok har han prædiket, at han kan løse alle verdens konflikter med kun et telefonopkald, ligesom Vladimir Putin angiveligt skulle være interesseret i en løsning med Trump.
Derudover skal de europæiske NATO- og EU-lande med lynets hast finde de penge, der skal til for at få alles BNP op på de to procent, inden forsvarsalliancens medlemslande muligvis rammes af nye krav til sommer. USA vil fremover fokusere mere på sig selv, kampen mod Kina og på at stå stærkest som en central spiller, der vægter sig selv højere end problemerne i Europa.
På indenrigspolitiks-plan har Donald Trump lovet at få styr på de sydlige grænseovergange til Mexico, at få styr på inflationen og priserne ned, at ’’udrense’’ Washington, D.C. for venstreorienterede bureaukrater – ligesom han vil gøre ’’USA stort igen’’ med sit efterhånden berømte slogan, Make America Great Again.
Republikansk flertal, men ikke MAGA-flertal
Lad os tage et kig på den amerikanske kongresbygning, der kommer til at være en ekstrem vigtig aktør for Donald Trump. Her skal de politiske forslag nemlig stemmes igennem, før de kan blive til lov i det amerikanske samfund. Selvom vi nu flere gange i artiklen har været inde på, at Republikanerne og Trump har fundet flertallene i kamrene, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver to år i magtesløshedens tegn for Demokraterne.
Der er bestemt også grupper af konservative medlemmer af Repræsentanternes Hus og senatorer, der ikke finder Donald Trump og hans politik fristende. Det endelige drama skal efter planen udfolde sig i januar, hvor den nye kongresforsamling skal vælge deres formænd og minoritetsledere samt ansvarlige for de forskellige komiteer. Allerede i denne uge blev det dog afgjort, at John Thune fra South Dakota bliver Mitch McConnells arvtager som republikansk (majoritets)leder i Senatet.
I Senatet har Republikanerne fået et flertal på 53-47 i mandattal, hvor den forhenværende leder, Mitch McConnell, er gået på pension efter årtiers tjeneste (siden 1985). Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson fra Louisiana, ser ud til at kunne fortsætte, da Trump tilmed har vundet de 218 sæder, det kræver at etablere et flertal.
Det nøjagtige flertal til Det Republikanske Parti er endnu ikke bekræftet. Derudover er de markante, konservative medlemmer som Georgias Marjorie Taylor Greene og Colorados Laurent Boebert genvalgt. Flere af de republikanske medlemmer af Kongressen vil muligvis forlade deres demokratiske mandat til fordel for ministerposter i Trumps nye regering.
(Nogle) vælgere bevægede sig alligevel liberalt
Faktisk var det ikke kun præsident- og kongresposter, der var på spil, da amerikanerne gik til stemmeurnerne i sidste uge. I hvert fald ikke for en del af befolkningen, der også skulle stemme om potentielle ændringer i blandt andet deres delstats abortlovgivning.
Kampen om abortrettigheder var under valgkampen ét af Kamala Harris’ helt store trumfkort. Det var noget, Donald Trump først tog afstand fra, og på valgaftenen nægtede han således at forholde sig til det. Med god grund, for vælgerne har ifølge Pew Research Center heller ikke den store interesse i stramninger og restriktioner på abortlovgivningerne.
Meningsmålingerne fra Pew Research Center blev tilmed bekræftet, da vælgerne i de 10 delstater Maryland, Missouri, Arizona, Colorado, New York, Montana, Nevada, Florida, Nebraska og South Dakota skulle tage stilling til mulige ændringer på abortlovgivningen i deres delstat.
Her var det Florida, Nebraska og South Dakota, der løb med overskrifterne, da et flertal af vælgerne takkede ja til strammere restriktioner. Og netop i Florida er resultatet yderst interessant, da det var der, guvernøren og den tidligere præsidentkandidat, republikaneren Ron DeSantis, forsøgte at nedsætte abortgrænsen fra 12 uger til seks uger. Noget, der nu er lykkedes.
Europæiske reaktioner
Her til sidst tager vi et kort kig mod Europa og EU, hvor begejstringen uden tvivl havde været større, hvis Kamala Harris var blevet sejrherre. Ungarns premierminister, lederen af det nationalkonservative Fidesz-parti, Viktor Orbán, var den første på banen til at lykønske Donald Trump med sejren. Orbán regnes for at være én af Trumps bedste venner i Europa.
Foruden den ungarske statschef var Frankrigs præsident Emmanuel Macron samt øvrige NATO- og EU-ledere også ude at gratulere President Trump. Derudover holdt regeringstoppen bestående af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og vicestats- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) et kort pressemøde i spejlsalen i Statsministeriet, hvor de kort kommenterede på amerikanernes nyvalg.
Statsministeren talte sågar i telefon med Donald Trump allerede sidste torsdag, få timer efter Donald Trumps genvalg.
Lyt også til:
Støt USA-nyt:
