Siden 1973 og indtil 2022 har Roe v. Wade været synonym for den rettighed, der gjorde, at den amerikanske borger på nationalt plan kunne få gennemført en abort. Lige siden Højesterets Dobbs-beslutning i 2022, som rullede Roe tilbage, er retten til abort blevet indskrænket i adskillige delstater. De meget religiøse Sydstater fører an i retten til liv, der kaldes “pro-life”, som går ud på, at det ufødte barn i moderens livmoder har ret til at leve, og at det derfor er et drab, hvis en abort bliver foretaget.
Bolden ruller stadig, og det er ingen overraskelse, at emnet kommer til at spille en stor og betydelig rolle ved årets præsidentvalg. Historier dukker op om de forskellige gråzoner, som mødre oplever i de stater, hvor retten til abort ikke er til stede. En opsigtsvækkende historie kom frem sidste år, hvor kvinden Kate Cox fra Texas blev nægtet at få en abort af Højesteretten i Texas, selvom hendes læge havde konkluderet, at hendes ufødte barn ikke var levedygtigt. Resultatet bliver, at kvinder som Cox må forlade de pågældende stater for at få en abort, hvilket kan føre til straf for både læger og mødre. Nogle tyer endda til selvhjælp i afmagt af mangel på alternativer til en uønsket graviditet.
Hvis man som dansker synes, at det virker helt uvirkeligt, at retten til abort er forsvundet i USA i det 21. århundrede, så er der fra de føromtalte Sydstater nu kommet en iøjefaldende nyhed. Staten er Alabama, som senest har fået opmærksomhed på kontroversiel vis i form af sin brug af nitrogengas i forbindelse med dødsstraf.
Højesteretten i Alabama har nemlig i torsdags besluttet, at en embryo kan tages i betragtning som et liv. I praksis er en embryo det stadie, der forekommer før fosterstadiet. En celle vil teknisk set derfor nu under statsloven i Alabama blive set som et barn og have de samme “rettigheder” som en 3-årig. Og jeg vil lige understrege, at vi har at gøre med en celle, som ikke engang betegnes som et foster…
Beslutningen kan gøre det dybt problematisk for par, der har svært ved at blive gravide og bliver nødt til at få hjælp via en fertilitetsklinik, for hvis de nedfrosne celler lige pludselig har “rettigheder”, må de så befrugtes? Hvis der på uheldigvis skulle ske et uheld med disse nedfrosne celler, er der så tale om drab?
Diskussionen virker for mig helt absurd, men for at forstå meningen med galskaben er det vigtigt at have in mente, den indædte religiøse tilgang mange amerikanere har, jo længere ude mod landdistrikterne man kommer.
I begge lejre – pro-life og pro-choice – er der tale om frihed. Argumentet fra anti-abort-siden lyder som nævnt, at de beskytter den ufødtes ret til at leve. Samtidig råber “pro-choice”-fronten op om, at kvinder skal beholde deres ret til selv at bestemme, hvad de må gøre ved deres egen krop.
Det store slag skal ultimativt stå til november, hvor de to fronter mødes i form af Joe Biden og Donald Trump. Her bliver det interessant at se, hvor stor indflydelse, debatten har på det amerikanske samfund.
