Amerikanske forfattere som Colleen Hoover, Holly Black, Olivie Blake, Adam Silvera, Taylor Jenkins Reid, Sarah J. Maas, Rebecca Yarros og Leigh Bardugo – ja, listen er næsten uendelig – har taget læsere verden over med storm. Og det kan de især takke det sociale medie TikTok for.
I begyndelsen af coronapandemien i 2020 grundlagde den amerikanske TikTok-bruger Cait Jacobs, @caitsbooks, nemlig onlinefællesskabet BookTok, som er en platform på TikTok, der samler folk om bøger.
”Det var aldrig rigtig min intention at starte BookTok overhovedet,” forklarer hun mig i et interview.
Cait Jacobs’ hensigt var snarere at bruge TikTok som et medie til at promovere sin sideløbende bogblog.
”Jeg så ikke rigtig noget boglignende indhold på platformen på det tidspunkt, hvis overhovedet noget,” fortsætter hun, der i 2019 begyndte at bruge TikTok. I årenes løb er hendes profil løbet op over 300.000 følgere og 19,4 millioner likes.
Det var ikke, før én af Caits Jacobs’ videoer med hashtagget #Booktok – et hashtag, hun stødte på hos profilen @kathyellendavis, som brugte det i forbindelse med en serie kaldet ”A BookTok A Day” – gik viralt i marts 2020, at BookTok som et onlinefællesskab slog rødder på TikTok.
BookTok er sidenhen vokset sig stort med content creators fra hele verden, der bidrager til det boglige fællesskab. Siden 2020 har #Booktok kastet 28,6 millioner videoer af sig og har over 200 milliarder visninger på TikTok ifølge BBC.
Genrer, som taler til de unge
Det amerikanske fænomen har efterhånden også gjort sit indtog på læsere i Danmark.
”Ej, det er den fra TikTok!”
”Jeg har hørt folk snakke om den på BookTok!”
”OMG, OMG, OMG, den her er bare alle vegne på BookTok!”
Arbejdet i en boghandel handler om at følge med tidens trends. I de senere år har det især gjort sig gældende, når det kommer til unges læsevaner og præferencer, og her har BookTok meget at skulle have sagt.
Øverst på listen over genrer, der er at finde på BookTok, er fantasy og romantik. Fantasy har længe været populært blandt unge læsere og har også gjort sin indtræden på TikTok. Hvor det før udbredelsen af BookTok var Harry Potter, Narnia, og Alice i Eventyrland, som var øverst på listen over fantasybøger, ser listen anderledes ud nu. Nu har bogserier som Holly Blacks The Folk of the Air, Sarah J. Mass’ Throne of Glass, Stephanie Garber Once Upon a Broken Heart, Jennifer Lynn Barnes The Inheritance Games og Olivie Blakes The Atlas Series samt mange flere indtaget disse pladser.
Ser man på, hvilke tendenser der trender i romantikgenren på BookTok, er der især én ting, som er værd at hæfte sig ved, nemlig den diversitet, som er afspejlet. Subgenren ”Queer romance” har taget BookTok med storm, og forfattere som Alice Oseman, som har gjort en dyd ud af at repræsentere forskellige seksualiteter, har ifølge The Guardian domineret bestsellerlister verden over. Netop Alice Oseman har sat sit præg på genren, hvilket også har resulteret i Netflix-serien Heartstopper.
Men også ”voksenbøger” er blevet populære blandt unge læsere. Bøger som Det ender med os af Colleen Hoover (og en lang række af hendes øvrige bøger), Ana Huangs Twisted-serie, My Dark Vanessa af Kate Elizabeth Russel og Hannah Graces bøger, såsom Icebreaker og Wildfire, hvor vold, eksplicitte sexscener og usunde forhold er gennemgående temaer, bliver solgt til folk helt ned til 12-13-års-alderen – ofte uden forældrene kender til indholdet af bøgerne.
Forældre, som kommer uvidende ind til boghandleren, og spørger efter Colleen Hoover og undrer sig over, at man dirigerer dem hen i voksenafdelingen frem for ungdomsbøgerne, er næsten gået hen og blevet dagligdag for boghandlere landet over.
Mødet med disse bøger kan være problematisk, hvis det er første gang, man støder på litterære skildringer af romantiske og seksuelle relationer, da de ofte er præget af vold, seksuelle krænkelser og gaslighting. Det kan resultere i, at det kan være svært for de helt unge læsere at stille sig kritiske over for disse forhold, og det kan have konsekvenser for deres fremtidige opfattelse af, hvordan et jævnbyrdigt romantisk forhold ser ud.
Fra dansk til engelsk
Også i valget af foretrukket sprog ser vi en udvikling. Saxo’s årsrapport for 2023 viser, at 43 procent af deres samlede bogsalg er bøger på engelsk. Læg dertil, at der over de sidste fem år er sket en stigning på 30 procent i salget af bøger på engelsk.
Sprogvalget kan have noget at gøre med, at unge danske læsere oftest kan begå sig lige nemt på både dansk og engelsk, og at der dermed kan være en interesse for at læse bøgerne på deres originalsprog.
BookTok har også sat sit præg på boghandlere verden over. I Danmark ses det både på online webshops – som Saxo og Bog&idé – og i fysiske butikker, hvor man oftest kan finde en sektion dedikeret til BookTok-bøger.
”Jeg bliver stadig chokeret, hver gang jeg ser BookTok-borde i boghandlere, BookTok-sektioner på hjemmesider og BookTok benævnt i bøger,” siger Cait Jacobs, grundlæggeren af BookTok.
Den enorme interesse for BookTok ses også på bogomsætningen. Ser man på tallene i USA, var der i 2022 en stigning i salg af bøger i genren ”Young Adult”, altså ungdomsbøger, på 30 procent. Overordnet har man ifølge Forbes set en stigning på 9 procent i salget af bøger i USA – en stigning som til dels tillægges udbredelsen af BookTok.
Et fællesskab på godt og ondt
BookTok har i stor grad været med til at skabe et fællesskab om bøger og litteratur. For mange har onlinefællesskabet været et sted, hvor man har kunnet være sig selv og dermed fundet en plads, hvor man er komfortabel og har et talerør til andre, som deler samme interesse. Ifølge en årlig rapport for 2023, som er udarbejdet af Kulturministeriets bogpanel, ser man blandt de unge mellem 15 og 34 år en større tilbøjelighed til at dele boganmeldelser og anbefalinger med andre på sociale medier og bogblogs, end hos andre aldersgrupper.
Men disse onlinefællesskaber, som er opstået på baggrund af BookTok, har også fremkaldt en negativ effekt. Med udbredelsen af folk, som laver ”content” til BookTok, er der samtidig begyndt at komme et pres omkring, hvor mange bøger man skal læse på ugentligt, månedligt og årligt basis for at følge med diverse trends.
Ifølge reddit-brugeren @dumbbratbaby er der næsten gået konkurrence i antallet af bøger, man kan nå at læse på bestemt tid. Ugentlige opdateringer, 24-timers ”read-a-thons” og løbende statistikker på det bogfokuserede sociale medie Goodreads (et medie, hvor man kan tracke sine læsevaner, læsemål etc.) har medvirket til, at der er gået sport i, hvor meget man kan nå at læse på en bestemt tid.
Også i udvalget af anbefalede bøger ser man de samme tendenser. Oftest er det de samme bøger, som går igen blandt de forskellige aktive bruger på BookTok – om de så er danske eller amerikanske.
”Algoritmerne har en tendens til at favorisere bøger, som allerede er populære. Det skyldes højst sandsynligt, at hvis nogen opdager en bog, og har en stærk holdning til den, så er de mere tilbøjelige til at engagere sig, hvilket booster videoen i algoritmen,” bemærker Cait Jacobs.
Det vil sige, at BookTok-bøger, der allerede er etablerede, får større eksponering end boganbefalinger, som ikke er blevet indsluset i BookTok-”genren”.
Det kan altså være svært at sætte sit eget præg på BookTok, hvis man anbefaler andre bøger eller genrer end normen. Dermed ikke sagt, at det ikke også kan være tilfældet. På et medie som TikTok, hvor brugerskaren er bred, vil mange højst sandsynligt finde brugere og content, som passer til ens præferencer.
En, to, mange bøger
Hvor mange bøger er for mange? Er der overhovedet noget, der hedder for mange bøger?
Jeg er personligt selv en person, som elsker at samle på bøger. At gå på jagt i genbrugsforretninger, antikvariater og på loppemarkeder efter bøger, jeg længe har villet læse, er én af mine yndlingsaktiviteter. Med en personlig bogsamling på lige knap 500 bøger, hvor jeg har læst omkring halvdelen, hører jeg nok til det segment, som burde holde igen med pengepungen, næste gang jeg er i den lokale boghandel eller genbrugsforretning.
En bemærkelsesværdig tendens, som er at finde blandt BookTok-miljøet, er den voldsomme overkonsumering af bøger. Uendelige videoer af såkaldte “bookhauls” – videoer, hvor man viser, hvilke bøger man har købt fra de samme brugere på ugentlig basis – forvrænger i min mening synet på og meningen med BookTok.
Målet burde ikke være at eje en million bøger, som man aldrig får læst, men at skabe et fællesskab om glæden ved at læse bøger og give hinanden anbefalinger.
Ikke nok med, at der ses en voldsom overkonsumering af nye bøger, så ses det også, at mange decideret samler på forskellige udgaver af den samme bog – oftest fordi det er personens yndlingsbog.
Er der en rigtig måde at læse på?
Foruden at der kan være et pres eller en forventning om at læse x-antal bøger på et år, ses det også oftere og oftere, at læserne forventes at understrege, kommentere og løbende markere citater i bøgerne for at indikere deres dedikation til læsning og de enkelte bøger (det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at det selvsagt er et individuelt valg, og det også kan være et værktøj for læseren til bedre at forstå selve indholdet af bogen).
Denne form for ”annotation” er endnu en ting, som taler ind i den form for overkonsumering, der er relateret til BookTok. Trends som ”matching annotation tabs with the book cover” er blevet mere og mere populære i takt med, at BookTok for mange er gået hen og blevet en æstetik.
Også blandt boghandlere ser man, at udvalget på produkter som overstregningstuscher, indexfaner og post-its er blevet større i de seneste år.
Som med så mange andre fænomener ses der nu også en række modbevægelser mod BookTok, som spreder sig på TikTok. Fænomener som ”slow reading”, hvor formålet stadig er at læse bøger, dele anbefalinger og indgå i et fællesskab, dog uden det øgede pres om, at man skal nå at læse en masse, ”book-buying ban”, hvor man afholder sig fra at købe nye bøger, indtil man har læst dem, man har stående hjemme på hylden, og ”thrifting book”, hvor man køber brugte bøger frem for nyproducerede bøger.
Dog er det vigtigt at nævne, at der på TikTok også er begyndt at komme en tendens med overkonsumering i form af genbrugsbøger, fordi priserne på bøgerne er lavere, end hvis de var købt fra ny.
I bund og grund er BookTok endnu et amerikansk fænomen, som har taget danskerne – og folk verden over – med storm. Det har skabt et fællesskab om læsning og for læsning, og så har det lagt grundstenene til unges voksende interesse for bøger i en tid, hvor børn og unges læsevaner er i fokus.
Læs også:
