Polariseringen splitter USA’s katolske befolkning i klimaspørgsmålet

Spørgsmålet om klimaforandringer er et betændt emne blandt USA's katolikker, som især skaber intern splittelse på tværs af partiskel, viser rapport.

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, journalist

Klimaforandringer er et af de mest omdiskuterede politiske emner i den vestlige verden. Temaet fylder naturligvis også meget i amerikansk politik, hvor præsident Joe Biden har bekæmpelse af klimaforandringerne højt på sin politiske dagsorden.

Klimaet er heller ikke blevet ignoreret af den katolske Pave Frans. I forbindelse med sit 10-års jubilæum som pave for Den Katolske Kirke, udtalte den 86-årige argentiner ifølge mediet Earthbeat, at “corona-pandemien, de globale katastrofer og klimaforandringerne er eksempler på, at vi ikke har tid til at vente.”

Men på trods af Pave Fans’ dedikation til at bekæmpe klimaforandringerne, er der uenighed internt blandt USA’s katolske befolkning. 

Den Katolske Kirke har i mange år været stærk fortaler for beskyttelse af miljøet, men på trods af det ser man en splittelse blandt katolske amerikanere om klimaforandringernes alvor. 

En rapport fra Pew Research Center viser nemlig, at 85 procent af katolikker, der stemmer demokratisk, mener, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. 

Kigger man derimod på de katolikker, der stemmer republikansk, er billedet et helt andet. Her mener kun omkring 25 procent, at klimaforandringerne skal tages seriøst. 

Kilde: YouTube

Polarisering blandt religiøse grupper

En af de vigtigste årsager til uenigheden er den politiske polarisering i USA, som det amerikanske samfund oplever i disse år. 

Miljøspørgsmål, herunder klimaforandringer, er blevet politiseret, og mange katolske amerikanere identificerer sig med politiske partier, der har forskellige synspunkter på disse spørgsmål. 

Det er altså det, der fører til en opdeling i holdningerne til klimaforandringer blandt USA’s katolikker.

Udover partiidentifikation kan nogle katolske amerikanere, især dem med tætte bånd til industrier som kul, olie og gas, have økonomiske interesser i at bremse reguleringer, der sigter mod at reducere klimaændringer. Det skaber altså en konflikt mellem økonomiske interesser og miljømæssige overvejelser.

Det er ikke kun de katolske medlemmer, der er splittede på klima-spørgsmålet. Internt i Den Katolske Kirke ses også flere forskellige tolkninger af klimaforandringernes alvor. 

Nogle ser det som en central del af kirkens sociale rolle at beskytte de svageste, mens andre prioriterer øvrige sociale spørgsmål højere. Historisk set har kirken dog rig erfaring med at fremme miljøbeskyttelse.

Pave Frans’ Encyklika fra 2015, “Laudato Si'”, opfordrede til handling for at beskytte planeten og betragtede miljøproblemer som en moralsk udfordring. 

Det har ført mange katolske ledere og organisationer til aktivt at arbejde for at bekæmpe klimaforandringer og beskytte miljøet. Men på trods af det er der altså stadig uenighed at spore. 

En sidste væsentlig faktor at have med for at forstå splittelsen blandt USA’s katolikker er geografi. Katolske samfund i forskellige dele af USA kan nemlig have forskellige kulturelle og geografiske perspektiver på miljøspørgsmål. 

For eksempel er katolske samfund i landdistrikterne mere afhængige af landbrug og naturressourcer, hvilket kan påvirke deres syn på klimaforandringer.

Det større billede

Uenigheden i USA’s katolske befolkning om klimaforandringer afspejler altså de større udfordringer med politisk polarisering og kulturel mangfoldighed i landet. 

På trods af Den Katolske Kirkes klare opfordring til miljøbeskyttelse er der stadig stor forskel på, hvordan katolske amerikanere ser på spørgsmålet om, hvor alvorligt problemet med klimaforandringer er.