Som dansker er der mange gode grunde til at flytte til USA for at starte virksomhed eller arbejde. Ifølge Dansk Industri er USA på nuværende tidspunkt Danmarks største eksportmarked, og der bor allerede et væld af danskere i USA.
På trods af vores gode forhold er det dog ikke ensbetydende med, at der ikke er ting, man bør være særligt opmærksom på, hvis man vil til USA for at arbejde eller drive forretning.
USA er større end New York. Det er stort, mangfoldigt og kompliceret. Derfor er der mange faldgruber, man skal undgå.
Læs med og få nogle eksperttips til at gebærde sig i det land, vi tror, vi kender så godt, fra forfatter og foredragsholder Kay Xander Mellish, lektor Rasmus Nielsen og USA-nyt’ egen medstifter og direktør, Jay Cannon.
Forstå kompleksiteten
Kay Xander Mellish er forfatter til bøgerne Working With Danes/Americans, How to Work in Denmark og Top 35 Mistakes Danes Make in English. Hun holder også foredrag og workshops, der hjælper danskere og amerikanere med at arbejde bedre sammen.
Kay Xander Mellish peger på USA’s mangfoldighed som et af de første punkter, man bør overveje.
Man kan nemlig hurtigt komme til at se USA som en helhed. Det er en stor faldgrube. USA er stort, mangfoldigt og ikke mindst juridisk kompliceret. Både retssystemet, arbejdsmarkedet og de økonomiske forhold er forskellige fra stat til stat.
Derfor er det vigtigt at basere sin markedsundersøgelse på det konkrete område, man ønsker at arbejde eller drive forretning i. De kulturelle forskelle i nogle stater er som at sammenligne mindre europæiske lande.
Man kan også falde i den anden grøft. Nogle kan have et alt for snævert fokus på et bestemt område og glemmer derfor at opsøge muligheder andre steder. Der er ofte mange muligheder ved at undersøge de mindre åbenlyse valg. For eksempel er Tech-industrien ofte forbundet med Californien. I virkeligheden har også Texas, North Carolina og staten Washington nogle af de største Tech-industrier i Nordamerika.
Ifølge Kay Xander Mellish er det bedste, man derfor kan gøre, at opsøge forskellige muligheder i flere stater eller byer. Det gøres ved at deltage i konferencer som AccessUSA eller Invest in Texas (Arizona, California etc.) Her står repræsentanter fra hver stat nemlig klar til at fortælle, hvilke fordele der er ved at drive virksomhed i netop deres stat.
Overdrivelse fremmer forståelsen
Amerikanere er kendte for sine overdrivelser, som for dem udstråler selvtillid og entusiasme. I Danmark foretrækker vi at holde os til facts og endda underspille vores begejstring.
Som dansker i USA er din opgave at pakke ydmygheden væk. Din besindighed vil kun fremstå som manglende begejstring, og dit budskab vil ikke trænge igennem, fortæller Kay Xander Mellish.
Mange danskere ser hyperbler som en form for uærlighed og underdrivelse som troværdighed. Dette er en falsk præmis. Ifølge Kay Xander Mellish er der ikke noget uærligt ved amerikanernes udtryksfulde væremåde. Amerikanere er et ekspressivt folkefærd, og det er deres måde at udtrykke sig på. Som dansker skal man kunne se igennem filteret af bombastiske udråb for at nå frem til det konkrete budskab.
Undervurder ikke smalltalk
I Danmark gemmer vi ofte hyggesnakken til pausen eller fyraften. I USA kan du med fordel forberede dig på, at smalltalk er en integreret del af hverdagen. Kay Xander Mellish anbefaler derfor sport som et sikkert emne. Undersøg de lokale klubber og spørg ind til dine amerikanske kollegaers yndlingshold. Dette er en sikker måde at få en samtale i gang på. Det er religion og politik ikke! Disse emner er ikke oplagte nogen steder, men i et mangfoldigt og polariseret USA kan man rent faktisk miste forretningsforbindelser på grund af uenigheder på disse områder.
En typisk faldgrube er spørgsmålet ”how are you?”, fortæller Kay Xander Mellish. På en amerikansk arbejdsplads vil man støde på dette spørgsmål mange gange om dagen. Ingen forventer et rigtigt svar, det er blot en hilsen i stil med ”godmorgen!”.
Få det på skrift!
Hvor danskere har et tillidsbaseret forhold til kollegaer, går amerikanerne ofte rettens vej. Derfor er amerikanere, der lægger sag an mod hinanden, blevet en stereotyp. Det er der mange grunde til. For eksempel gør USA’s mangfoldighed, at man ikke altid kan forvente fælles forståelse. Forestil dig for eksempel en minoritetsperson, der bliver fyret. Det kan sagtens lede til en retssag, hvor virksomheden skal bevise, at den pågældende ikke er fyret på grund af race, religion eller handicap og så videre. Traditionelt set har amerikanere utroligt lange kontrakter for at gardere sig imod netop sådanne konflikter.
Som dansker på en amerikansk arbejdsplads betyder det, at du er underlagt strenge dokumentationskrav. Sørg for at gemme dine e-mails og dokumenter, og forvent mere micromanagement, end du er vant til i Danmark. Ja, det er bøvlet og bureaukratisk, men på lang sigt kan dette spare dig mange penge, påpeger Kay Xanders Mellish.
Work-life-balance
USA-nyt’ medstifter og direktør Jay Cannon har arbejdet i forsikrings- og konsulentbranchen i både USA, hvor han er fra, og Danmark og har derfor et indgående kendskab til arbejdskulturen i begge lande.
Jay Cannon peger på balancen mellem arbejde og privatliv som noget, man bør være opmærksom særlig opmærksom på.
”Jeg tror, at den største forskel på at arbejde i USA og Danmark er balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Der er en forventning til dig som ansat i USA, som bare ikke eksisterer i Danmark,” siger han og pointerer, at amerikanere bruger mange flere timer på deres arbejdsplads og har langt færre feriedage end danskerne har.
Der er også positive aspekter i den amerikanske arbejdskultur. Jay Cannon hæfter sig især ved de personlige forhold mellem kollegaer i USA.
”En ting, som jeg faktisk savner i USA, var forhold mellem kollegaer. Her er det meget tydeligt, at når du forlader arbejdspladsen, ophører din kontakt med dine kollegaer også. I USA betyder “work-culture” meget, og derfor presses man næsten til at hænge ud og tilbringe tid med sine kolleger uden for kontoret,” fortæller han.
I Danmark starter og slutter det kollegiale fællesskab i arbejdstiden. Når man bruger flere timer på arbejdspladsen i USA, danner man også tættere personlige relationer til sine kollegaer. Derfor er det langt mere almindeligt at tilbringe tid med sine kollegaer udenfor arbejdstid.
Tips til forhandlinger
USA-nyt har adspurgt lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU Rasmus Nielsen om råd til erhvervsdrivende, der skal forhandle med amerikanere. Rasmus underviser i forhandlingsteori og har rådgivet virksomheder med tværkulturelle forhandlinger.
”Danskere er utrolig direkte sammenlignet med amerikanere, og vi har heller ikke samme ‘politeness-kultur’. Danskere sætter pris på ‘no-nonsense’, som fremgår som uhøflighed i mange andre lande,” lyder det fra Rasmus Nielsen, som understreger, at det samme gør sig gældende med danskernes humor. Han bakker nemlig op om Kay Xander Mellishs pointe omkring sensitive emner.
”Danskere kan opfattes meget ironiske og sarkastiske. Det kan være et problem i forhandlinger. Der er sensitive områder i USA (religion og politik, red.), men ikke ret meget er ‘hands off’ i DK.”
Slutteligt råder Rasmus Nielsen til at bruge tid på at opbygge relationer.
”Danskere er utålmodige og foretrækker at lave forretning, inden forholdet opdyrkes. Det er stort set anderledes i resten af verdenen.”
Af samme grund foretrækker mange danskere netop at lave forretning, inden forholdet opdyrkes. I USA går det den anden vej. Det kan betale sig at opbygge tillid og relationer, før man går ind til de hårde forhandlinger, påpeger Rasmus Nielsen.
