Af Magnus Schyberg og Alexander de Summer-Brason Welford
I lørdags var det præcis tre år siden, at den amerikanske kongresbygning blev angrebet af Trump-tilhængere i en protest, der er blevet kendt som stormen på Kongressen. Baggrunden for angrebet var Donald Trumps usande påstand om valgsvindel i 2020.
Nye meningsmålinger fra The Washington Post og University of Maryland viser ifølge The Hill, at Trump, som er Republikanernes klare frontløber til at blive partiets præsidentkandidat, ikke kun har haft held med at fastholde troen på sin påstand. Trumps valgløgn vinder rent faktisk indpas hos republikanere.
Meningsmålingen peger på, at 62 procent af amerikanske voksne mener, at Biden blev lovligt valgt. I 2021 var det 69 procent. Det svarer til en tredjedel af USA’s voksne befolkning.
Hos Republikanerne er mistroen over for Biden endnu større. Her siger kun 31 procent, at Biden er den legitime præsident, nede fra 39 procent to år tidligere. Det svarer til syv ud af ti republikanske vælgere, som ikke anser den nuværende præsident som værende legitim.
Det betyder, at Trumps påstand om valgsvindel er mere udbredt nu, end den var kort tid efter stormen på Kongressen.
Trump på stemmesedlen
Delstaterne Maine og Colorado har for nylig afgjort, at Donald Trump imidlertid ikke kan deltage i deres primærvalg på grund af hans rolle i optøjerne den 6. januar 2021. Sagerne er anlagt med henvisning til en forfatningsregel fra tiden efter Den Amerikanske Borgerkrig, der udelukker deltagere i en opstand fra at beklæde et offentligt tillidshverv. Egentlig var loven beregnet til at holde Sydstatsfolk fra magten efter borgerkrigen, og den er ikke før blevet anvendt i nyere tid. Derfor indeholder loven en række uafklarede spørgsmål, for eksempel om hvorvidt Trumps ”fight like hell”-opfordring op til stormløbet egentlig udgør en deltagelse i optøjerne.
Til gengæld har Michigan, Minnesota og Californien afvist at blokere Trump fra stemmesedlerne. Forsvaret for Trump er, at den 6. januar ikke var en reel opstand, at Trump ikke fysisk deltog og at reglen ikke gælder for præsidentposten. De mener, at Donald Trump har en forfatningssikret ret til at stille op som præsident.
For at spare hver enkelt delstat for at tage den beslutning selv ønsker mange, at den amerikanske højesteret tager sagen op på vegne af hele landet. Med et republikansk flertal i højesteret er det næppe sandsynligt, at Trump bliver afvist fra at stille op som præsident igen. Den afgørelse vil dog endeligt blive vurderet af den amerikanske højesteret den 8. februar.
Demokrati på stemmesedlen
Hvorom alting er, var budskabet for præsident Joe Biden i forbindelse med treårsdagen for stormløbet på Kongressen klart: det amerikanske demokrati er ganske enkelt på spil, hvis Donald Trump skulle gå hen og blive præsident igen, argumenterede han for i en tale i delstaten Pennsylvania fredag.
Bidens strategi rimer dermed på den, der i 2020 gjorde ham til præsident med flest stemmer nogensinde i amerikansk historie, når han maler årets præsidentvalg op som en folkeafstemning for eller imod Trump.
Om end paradoksalt ved første øjekast er det for så vidt også rigtig klogt af Biden ikke at påkalde sig for meget personlig opmærksomhed. På trods af gennemgribende lovpakker inden for blandt andet infrastruktur, klima og prisen på receptpligtig medicin kan præsidenten ikke løbe fra det faktum, at han ifølge de såkaldte “approval ratings” er en af de mest upopulære præsidenter i nyere amerikansk historie, som mediet CNBC, blandt andre, kan berette om, med henvisning til ikke mindst hans høje alder og den høje inflation under sin embedsperiode.
Imidlertid ligner Trumps budskab til amerikanerne til forveksling Bidens, når han, som tilfældet for eksempel var det i Iowa i weekenden, siger, at demokratiet skal retableres med ham i spidsen, fordi “crooked Joe Biden” er en illegitim valgt præsident.
Scenen for 2024, hvad der for nuværende klart lugter af en 2020-rematch, er hermed sat.
