Højt at flyve, dybt at falde. Talemåden dækker over en ubarmhjertig omstændighed, som Florida-guvernøren Ron DeSantis nu må sande, at han befinder sig midt i.
Efter et højtbesunget guvernørgenvalg i 2022 med historiske marginer, blev sigtekornet hurtigt efter indstillet på årets præsidentvalg for Floridas selverklærede anti-woke-guvernør. Efter måneders flirten med idéen blev det så endelig officielt i sommer: Ron DeSantis ville være USA’s næste præsident. Nu lidt over et halvt år efter vil han det så ikke mere.
I et indledningsvist tætpakket felt, der ovenikøbet tæller MAGA-bulderbassen Donald Trump, ville det have været svært for enhver republikaner at slå til. Men når man hedder Ron DeSantis, og man brandede sig på også at være en MAGA-bulderbasse, bare i en yngre udgave, og man i forvejen skylder Trump det mest af sin politiske karriere, var det reelt set op ad bakke for DeSantis fra start af.
Læg dertil, at hans kampagne ikke kunne have præsteret en værre lancering, end den gjorde:
“I sidste ende havde DeSantis to kæmpestore problemer,” konstaterer Michael Binder, som har fulgt DeSantis’ politiske virke tæt i mange år i sin egenskab af professor ved Institut for Statskundskab og Offentlig Administration ved University of North Florida, på USA-nyts indledende spørgsmål om, hvad der ultimativt satte en stopper for DeSantis’ præsidentielle ambitioner.
“For det første stillede han op imod Republikanernes pseudo-præsident, som partiet øjensynligt ikke er villig til at komme videre fra. Trumps tag om den republikanske base er ganske solid, og det har det været siden 2016. For det andet har DeSantis et karismaproblem. Han fremstår ikke som særligt sympatisk, og i et primærvalg, hvor forskellen på politikken mellem kandidaterne er relativ lille, så betyder det meget,” fortsætter han.
Stadig sheriffen i Florida
En slukøret Ron DeSantis vender nu fuldt tilbage til rollen som guvernør i Florida, hvor han som nævnt trumfede sig til et historisk stort genvalg i 2022 under et midtvejsvalg, hvor republikanere over en bred kam skuffede fælt.
Michael Binder vurderer hertil umiddelbart ikke, at DeSantis’ fejlslagende bejleri til Det Hvide Hus kommer til at stække hans dominans i Florida.
“Han er stadig partiets leder i Tallahassee (Floridas hovedstad, red.), som nyder absolut flertal i delstatsparlamentets kamre,” slår Binder fast og påpeger:
“Der vil så småt være nogle politikere, der begynder at positionere sig frem mod Floridas guvernørvalg i 2026, og der ville en DeSantis-støtteerklæring stadig gøre underværker. Vil den lovgivende forsamling fokusere mere på sin ”ønskeliste” frem for DeSantis’ ”jeg stiller op til præsidentvalget x, y og z-liste”, ja, men politikken kommer ikke til at ændre sig særlig meget, den vil bare dreje sig mere om Florida.”
En kompliceret vej til 2028
Michael Binder peger desuden på, at Ron DeSantis nok vil give sig i kast med endnu et kandidatur til præsidentembedet i 2028. Men vejen dertil bliver i så fald snørklet, understreger han:
“Lige meget hvem der vinder i november, så bliver det et åbent ræs for begge partier til den tid. Jeg er dog ikke så sikker på, at han ville klare det meget bedre, og jeg er især nysgerrig på, hvordan hans donorer ville opføre sig. Det er værd at huske på, at han i den grad var afhængig af store donationer og de dollars, han havde tilbage fra sin guvernørvalgkamp. I 2028 ville han starte fra nul i forhold til at samle penge ind, og til den tid ville han heller ikke kunne starte fra en gunstig position som guvernør,” lyder det fra Michael Binder, inden han sætter det sidste punktum for interviewet:
“I 2026 udløber hans embedsperiode, og der er ikke noget åbent senatssæde for Florida indtil 2028. Hvis, og det her er et stort hvis, en af senatorerne for Florida skulle gå hen og blive en del af en hypotetisk Trump-administration, så er det stadig ikke en realistisk mulighed for DeSantis, ville jeg vurdere. I hvert fald ville det ikke være en stor nok rolle, han ville få, der ville gøre det det værd.”
Læs også:
