Vi starter ud med, at det i onsdags kom frem, at Repræsentanternes Hus (for en gangs skyld) er blevet enige om et kombineret lovforslag. Forslaget involverer en forøgelse af børnebidrag, så forsørgere med lav indkomst kan få 100 dollar ekstra pr. barn i 2024 og 2025.
En skattelettelse for virksomheder er også i spil, der gør det muligt at fradrage forsknings- og udviklingsomkostninger årligt i stedet for over en femårig periode, hvilket hidtil har været proceduren. I alt vil pakken koste 78 milliarder dollars, hvilket blev stemt bredt igennem af begge partier i Huset (357-70). I Senatet kan forslaget komme i større problemer:
Herefter går vi så til Senatet, der inden søndag den 4. har i sinde at give sit bud på en aftale, der skal bremse den konstante strømning af migranter over den meget omtalte amerikanske grænse til Mexico. Medansvarlig er senatoren fra Arizona, Kyrsten Sinema, der har ytret, at aftalen vil sætte en stopper for løsladelsen af migranter, der krydser grænsen ulovligt, samt give tilladelse til at lukke for grænsen med hjælp af en ommøblering af det amerikanske asylsystem. Om aftalen bliver til noget kan være svært at forudse, da nogle af de ypperste Trump-støtter i Kongressen forsøger at stikke en kæp i hjulet på lovgivning, der potentielt kan få Joe Biden til at fremstå handlekraftig.
Chuck Schumer, majoritetsleder for Demokraterne i Senatet, kunne i samme stund afsløre, at der senest på onsdag den 7. vil blive afholdt en afstemning om supplerende finansiel opbakning til Ukraine og Israel. Republikanere i Kongressen har siden oktober, hvor Biden anmod om en pakke på 61 milliarder dollars til Ukraine, tilbageholdt hjælpepakker. Et højtstående medlem af Bidens stab, Victoria Nuland, har senest været ude og sige, at hun er optimistisk og har tillid til, at Kongressen vil handle i Ukraines favør.
Historisk vedtagelse
Vi bliver ved det store spørgsmål om grænsen til Mexico. Den 30. januar vedtog udvalget for ‘Homeland Security’ at fortsætte deres bestræbelser om en rigsretssag mod Joe Bidens indenrigssikkerhedsminister, Alejandra Mayorkas. Noget, der kun er sket én gang før i amerikansk historie. Sagen blev rejst, ved at alle 18 republikanere stemte for og alle 15 demokrater imod. Republikanerne mener, at Mayorkas har handlet uansvarligt og imod loven i sin håndtering af de store bølger af migranter fra Mexico.
Det videre forløb finder formentlig sted i næste uge i Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har et flertal på to flere kongresmedlemmer end Demokraterne. Hvis formanden for Huset, Mike Johnson, formår at samle sit parti og stemme rigsretssagen videre til Senatet, står demokraterne klar med flertallet til at stemme det ned. Derfor bliver Mayorkas sandsynligvis ikke kendt skyldig. Alligevel viser det, at Republikanerne kan opretholde grænsespørgsmålet som deres (og Trumps) styrke, men også Demokraternes svaghed.
