I mindre end et år kunne det tidligere republikanske kongresmedlem, Kevin McCarthy, kalde sig for Speaker of the House. Efter midtvejsvalget i 2022 blev han med møje og besvær afløser for demokraten Nancy Pelosi. Koste hvad det vil af besværligheder, var chancen for McCarthy nu endelig blevet hans. Fra den 7. januar sidste år til den 3. oktober samme år var der således en politiker ved roret, hvis image betød mere for ham end noget andet.
Det endte nemlig med at koste utallige indrømmelser til højrefløjen, hvis nåde og barmhjertighed havde sikret ham hammeren efter hele 15 formandsafstemninger. Det betød, at McCarthy skulle navigere rundt i det politiske landskab med meget kort snor. Ét enkelt fejltrin kunne koste ham posten, og når man skal indgå aftaler på tværs af partierne, er det uundgåeligt.
Ved budgetforhandlingerne tilbage i september kunne højrefløjens mest utålmodige medlem, Matt Gaetz, ikke længere tåle, at Biden og Demokraterne ikke fik nok modspil. Det resulterede i, at McCarthy ultimativt fik sparket. Dermed skulle der findes en ny formand, før lovforslaget kunne behandles. Det var altså i en tid, hvor der ikke var mere end to måneder til, at USA’s føderale regering ville lukke pengekassen i.
Efter McCarthys spark skulle der gå lidt over to uger, før Huset endelig igen havde en ny speaker på plads. Mike Johnson blev det. Et relativt ukendt kongresmedlem fra Louisianas 4. kongresdistrikt. Selvom den nye formand havde anfægtet resultatet af valget i 2020, virkede han umiddelbart som en blød mellemvare af de mest yderliggående Republikanere som Gaetz og de moderate kræfter i partiet.
Nu, cirka fire måneder senere, tegner der sig et billede af Johnson, der får McCarthy til at ligne en handlekraftig og fænomenal Speaker of the House, selvom han i det store hele ikke var nogen af delene. Johnson udviser langtfra nogen vidtrækkende evne til at søge kompromisser. Endda på spørgsmål som Ukraine, der ved invasionens start ellers lignede et emne, der ville kunne forene de to partier.
Senest har Senatet sendt et forslag videre til Huset om finansiering til Ukraine, Israel og Taiwan. Johnson ser gerne, ligesom andre Republikanere, at grænsen til Mexico bliver prioriteret mere direkte, hvorfor han før har lovet lovforslag, der ikke tager højde for netop det, “dead on arrival”. Et forsøg på at please Donald Trumps ønske om at få Biden til at se handlingslammet ud.
Den nye speaker virker heller ikke til at have sans for at samle sit parti, hvilket man måske kunne have sagt sig selv, da det til syvende og sidst ikke er nogen moderat herre, vi har med at gøre.
Derfor bliver det ekstra interessant at følge, når Johnson inden den 1. og 8. marts, sammen med majoritetslederen i Senatet, demokraten Chuck Schumer, skal forhandle et endeligt budget for USA på plads. Ellers stirrer USA nemlig direkte ind i en statsnedlukning, hvilket har store konsekvenser for både de statslige ansatte og det nationale BNP.
