I dag er det Super Tuesday. Dagen hvor det største antal delstater afholder primærvalg på en gang. Normalt en neglebidder for beskuere og ikke mindst for partiernes respektive kandidater. Ikke mindst fordi omstændighederne omkring valgdagen kræver en kraftpræstation af en anden verden fra kandidaterne, som skal gøre sine hoser grønne over for vælgere, der strækker sig fra Maine i det nordøstlige USA helt hen til Californien i den sydvestlige del af landet (med i øvrigt alt, hvad der nu hører sig til af delstater derimellem). I alt 15 delstater (og American Samoa) står helt præcist for skud i dag.
Men dette præsidentvalgs Super Tuesday bliver imidlertid ingen neglebidder. Det bliver derimod en cementering af, hvad vi efterhånden længe har vidst: 2024 bliver en gentagelse af 2020.
Trump tilbage på stemmesedlen
I går kom det nemlig frem, at en enig amerikansk højesteret har afvist delstaten Colorados beslutning fra slutningen af sidste år om at fjerne Donald Trump fra det republikanske primærvalg i delstaten, som hører ind under dagens Super Tuesday.
Hvis ikke, højesteretten havde stemt i Trumps favør, så var Republikanernes absolutte frontløber de facto blevet udelukket for at kunne stille op til præsidentvalget.
For det første har vi ultimativt at gøre med en principiel vigtig højesteretsafgørelse, der siger, at en enkelt delstat ikke kan fjerne en kandidat med belæg i paragraf tre af det 14. forfatningstillæg, som i grove træk handler om potentielle insurrektionisters mulighed for at kunne stille op til valg igen. Delstater som Maine og Illinois må derfor nu trække i land med ellers samme bestræbelser som Colorados.
For det andet vil Trump uden tvivl bruge afgørelsen i sin valgkamps videre færd som en sejr og føje den til sit potpourri over politiske heksejagter, han mener, han er udsat for, og som han langt hen ad vejen baserer hele sit potentielle genvalg på.
Selvom Trumps største interne trussel, Nikki Haley, fik sin første primærvalgssejr i Washington, D.C. i weekenden, ændrer det ikke noget i det store billede. Ved udgangen af måneden vil Trump, der ifølge Project 538 i vægtet snit har opbakning fra 77,3 procent af de republikanske vælgere, mens Haley nyder opbakning fra sølle 15,2 procent, med al tænkelig sandsynlighed have akkumuleret nok delegerede til endeligt at kunne kalde sig for sit partis præsidentkandidat. I kølvandet på gårsdagens højesteretsafgørelse er dagens Super Tuesday dermed bare endnu et skridt på vejen mod den realitet og ultimativt endestationen for Haleys gennem længere tid udsigtsløse kandidatur.
Let the games begin
Hos den anden lejr står det soleklart, at Joe Biden bliver Demokraternes præsidentkandidat. Nationale målinger viser dødt løb mellem præsidenten og ekspræsidenten i hypotetisk matchup, mens en navnkundig én af slagsen fra i weekenden har Trump snævert i front.
Derfor har vi også især set en Biden de sidste par uger skrue væsentligt op for styrken af sin retorik over for Trump velvidende, at det bliver hans modstander. Blandt andet når det kommer til det politisk betændte og for præsidentvalget potentielt afgørende spørgsmål om grænsesikkerhed.
I de næste par uger og måneder vil intensiteten af angreb fra Biden mod Trump og vice versa kun blive øget. I mellemtiden kan vi andre mentalt begynde at indstille os på en gentagelse af 2020, når vi når frem til valgdagen i november. Et faktum størstedelen af amerikanerne ikke ønsker, men en virkelighed de må leve med.
