Historien om det amerikanske mugshot

Vi har alle set det. Profilbilledet med den stirrende fange, der holder et designeret nummer op foran sig. Det er selvfølgelig det klassiske ”mugshot”, der her henvises til, som tilfalder anholdte i USA.

Egentligt stammer konceptet fra Belgien, men som så meget andet, USA har importeret fra Europa, har landet formået at gøre det til en integreret del af sin popkultur. Ikke mindst takket være de mange celebrities, der i tidernes løb er kommet i karambolage med loven.

Et godt mugshot har enten kunnet skabe eller dræbe ens karriere.

Seneste eksempel er fangebilledet af tidligere præsident Donald Trump, frigivet af Fulton County Sheriff’s Office i staten Georgia sidste år. Billedet blev hurtig sat til salg som merchandise i alt fra muleposer, babytøj, t-shirts til undertøj. Billedet blev taget, da Trump og 18 andre medsammensvorne blev tiltalt for forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020 i Georgia, hvor Joe Biden som bekendt var den legitime vinder.

Donald Trump bruger naturligvis billedet som en del af sin personlige markedsføring og for at forstærke sit ”folket mod eliten”-budskab. Det billede, der i alle andre tilfælde ville have knust enhver anden kandidats præsidentdrømme, har kun forstærket støtten til Trump yderligere blandt hans mest inkarnerede tilhængere.

https://t.co/MlIKklPSJT pic.twitter.com/Mcbf2xozsY

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) August 25, 2023

USA-nyt Fortæller således i denne uge om de mest kendte amerikanske mugshots og analyserer, hvordan de har påvirket gerningsmanden og ikke mindst den amerikanske kultur.

”Hot mugshot guy”

Et eksempel på, hvordan et godt mugshot kan elevere en person fra ingenting til international berømmelse, er billedet af bandemedlemmet Jeremy Meeks.

Meeks endte med at skabe en lukrativ modelkarriere ud af sit mugshot, efter hans fangebillede gik viralt i 2014 på grund af sit flotte udseende. Crips-bandemedlemmet, der var blevet anholdt og senere dømt for våbenbesiddelse, blev hurtigt kendt som ”hot mugshot guy” på internettet. Meeks blev efterfølgende opsnappet af diverse modelbureauer efter sin løsladelse i 2016 og har altså kunnet leve af sit arbejde for blandt andre Tommy Hilfiger lige siden.

Billedet blev først kendt, da Stockton Police Department i staten Californien offentliggjorde billedet på deres facebookside. Netop dette kan forklare, hvorfor amerikanske fangebilleder kan skabe så meget opmærksomhed, da USA er et af de eneste lande, hvor fangebilleder er offentligt tilgængelige.

Meeks’ historie er med andre ord en bizar og ikke mindst ærkeamerikansk ”rags-to-riches”-fortælling.

Mytiske hiphopstjerner

Hiphopmiljøet i 1990’erne var gennemsyret af vold, så det er intet under, at denne periode præsenterede os for en perlerække af mugshots af datidens rap-ikoner.

Især rapperen Tupac Shakur var fast inventar hos diverse politistationer i midten af halvfemserne. Blandt de mest alvorlige sager var et pistolangreb i Atlanta, Georgia i 1993. Det mest udbredte mugshot af Shakur er dog fra 1995 i forbindelse med en voldægtssag. Billedet i 1995 ramlede nemlig lige ind i Tupacs storhedstid og var med til at øge rapperens omtale endnu mere.

Det samme kan siges om Tupacs kollegaer Snoop Dogg, der blev anklaget for mord i 1993, og 50 Cent, der blev arresteret for narkohandel i 1994. Fælles for alle tre er, at deres mugshots ramte ind i folks bevidsthed enten kort før eller under deres karrieremæssige højdepunkter. Deres fangebilleder har med andre ord været med til at skabe myten om disse stjerner og poleret deres image som kontroversielle berømtheder.

Måske har Donald Trump taget ved lære af disse herrer, for fælles for dem alle er, at de bruger deres mugshots som en aktiv del af deres personlige branding, blandt andet ved salg af t-shirts.

Efter Trumps anholdelse i Georgia har han og konservative mediepersoner argumenteret for, at Trump kommer til at vinde flere sorte vælgere over til sin side end tidligere antaget, netop fordi han er blevet arresteret. Deres argument går på, at afroamerikanere også ofte føler, at de bliver uretfærdigt behandlet af det strafferetlige system. Faktatjekkere fra både CNN og MSNBC har dog afvist, at der skulle være nogen som helst korrelation mellem Trumps mugshot og støtte til sit kandidatur blandt afroamerikanske vælgere. Alligevel giver det et godt billede af, hvordan Trump bruger sit mugshot og sine dertilhørende anklager aktivt til at skabe støtte blandt de vælgere, han har allersværest ved at nå ud til.

Trumps kritikere mener omvendt, at hans påståede sammenhæng mellem sine anklager og støtten fra afroamerikanske vælgere bunder i en negativ stereotyp om afroamerikanere, som Donald Trump i den grad dyrker. Da både Tupac, Snoop Dogg og 50 Cent alle tre har markedsført deres mugshots på en måde ikke helt ulig Trumps, profiterer de også selv på selvsamme stereotyp af sorte i USA.

Falleret ungdomsstjerne

I den helt anden grøft finder man teenageidolet Lindsay Lohan.

I midten af 2000’erne blev Lohan amerikansk folkeeje for sine roller i ungdomsfilm som Herbie og Mean Girls.

Privatlivet var dog ikke helt så poleret som i Lohans roller. I 2007 blev det første af mange mugshots taget som følge af en dom for spritkørsel. Billeder som dette optrådte hyppigt i diverse sladderblade op igennem starten af dette århundrede.

På trods af langt mildere lovovertrædelser end tilfældet var med de føromtalte herrer gjorde mugshotsene kun mere skade end gavn for Lohan. Yngre læsere (og lyttere) vil nok netop mest af alt huske hende for skandalesagerne. Efter skandalesagerne begyndte at rulle, har man nemlig sjældent hørt særlig meget positiv omtale af Lindsay Lohan.

Dobbeltmoral i amerikansk popkultur

Én af forklaringerne på, hvorfor Lohan ikke formåede at vende sit mugshot til sin egen fordel på samme måde som Jeremy Meeks og de førnævnte rappere (og Donald Trump for den sags skyld), er, at hun satsede på at være en folkelig og ”likable” figur i familieorienterede film. Der var derfor ingen korrelation mellem hendes privatliv og det image, hun prøvede at efterleve.

De forskellige reaktioner på henholdsvis Meeks’ og Tupacs mugshots sammenlignet med Lindsay Lohans vidner imidlertid om en dobbeltmoral i amerikansk popkultur. Mens samfundet hylder den ”stærke mand” til et niveau, hvor selv mordanklager bliver stemplet som et slags hædersmærke i både bande- og hiphopmiljøet, og hvor et mughshot også kan blive en central del af en præsidentkampagne, var amerikanerne endnu ikke klar til at se prototypen på en ”American sweetheart” på kant med loven.

I samme periode kan sangeren Britney Spears også nævnes. Selvom hun modsat Lohan forblev relevant inden for sin genre, blev Spears også hamret hårdt på af tabloidpressen tilbage i 00’erne på grund af lignende forseelser som Lohans. Meget af dette tyder på, at kvinder bliver dømt hårdere end deres mandlige modstykker.

En anden forklaring er, at de førnævnte personer bevæger sig inden for vidt forskellige genrer og har vidt forskellige publikummer. Dertil følger forskellige forventninger. De færreste vælger hiphopartister (eller modeller for den sags skyld) fra på grund af straffesager, men Lohan og Spears befandt sig begge inden for konservative genrer, der var tiltænkt et mere bredt og folkeligt publikum. Forventningerne til, at to unge kvinder med baggrund i Disney opfører sig på en bestemt måde, er alt andet lige anderledes, end hvad man forventer af kunstnere med baggrund i bandemiljøet.

Begge dele spiller nok i sidste ende ind. Én ting er dog sikkert: som nævnt indledningsvist i featuren er det lille fangebillede, bedre kendt som mugshot, en integreret del af amerikansk popkultur og besidder dermed potentialet til både at skabe og dræbe ens karriere.

Honourable (mugshot) mentions

Læs også:

En uge i Trumpland, del 3: Demokraternes kamp