Lørdag var det 25 år siden, at to sindsforvirrede teenagedrenge ikke kun valgte at forråde sine skolekammerater, men også hele nationen. Sammen gjorde de entre på Columbine High School i delstaten Colorado, hvor de med sig havde våben til det formål at dræbe så mange som overhovedet muligt.
Enspænderne, som ofte var iført trenchcoats, havde tidligere forsøgt at detonere en bombe i skolens cafeteria, som heldigvis fejlede.
Masseskyderiet på Columbine er den moderne tids første skoleskyderi og har sat dybe spor i den amerikanske bevidsthed.
Frygtens sejr
Ikke nok med at forældre skal frygte, når deres børn betræder indgangen til skolen, har Columbine samtidig skabt traumer hos nutidens unge, som skal frygte for sit liv i skoletiden. På mange uddannelsesinstitutioner er der blevet implementeret øvelser, som simulerer, hvis et skyderi skulle finde sted.
Det er dermed blevet hverdag for skolebørn, at våben er en risikofaktor, når de sætter sig ned ved bordet for at lære om pi.
Hvad er der så sket, siden Columbine tog livet af 12 elever og kvæstede 24, før gerningsmændene tog livet af sig selv?
Man ville formode, at der var sket en masse, når der efterfølgende er sket yderligere og lige så tragiske hændelser. Mange husker nok Sandy Hook Elementary, som blev offer for en sindssyg mands gerninger i 2012. I Uvalde, Texas i 2022 gik det igen udover en “elementary school”, som udelukkende huser børn.
Det vanlige mudderkast
Men som skrevet før, er det ikke, fordi de politiske muskler bliver brugt på ligefrem at dæmme op for den stadig stigende tendens med masse- og skoleskyderier i USA. I stedet bliver de trænet i et forsøg på at kaste med mudder frem for at se problemet i øjnene.
Præsidenter gennem årene har dog forsøgt at gøre noget ved denne øgede tendens. Hvis man slår et smut forbi historiebøgerne, kan man for eksempel se tilbage på Clintons politiske succes i kampen mod våbnene. I 1994 skrev han nemlig under på den såkaldte Federal Assault Weapons Ban. I 2004 skulle loven så fornyes, og her var det den republikanske og NRA-støttede (National Rifle Association) præsident, George W. Bush, der stod over for at skulle gøre det.
Selvom han offentligt støttede loven fra Clinton-tiden, blev det ikke til nogen fornyelse i september 2004. I stedet skrev han under på en lov i 2005, som gav beskyttelse til våbenindustrien mod søgsmål. Derfor var det nok spil for galleriet.
Efter Sandy Hook blev der af flere omgange forsøgt indført flere restriktioner. Men grundet den store lobbyorganisation, NRA, blev det aldrig gennemført. I et sidste forsøg prøvede de pårørende at sagsøge Remington, som er fabrikanten for det våben, gerningsmanden brugte. Men Bushs lov fra 2005 gjorde det ikke nemt. Familierne argumenterede for, at firmaet søgte usikre og sindssyge mennesker som målgruppe for sine produkter, som jo er våben.
Det blev ikke til noget for familierne, før højesteretten i Connecticut omgjorde søgsmålet. Tre år senere i 2022 begærede våbenfabrikanten Remington sig konkurs og indgik et forlig med familierne på 73 millioner dollars.
Ikke meget er siden sket i kampen for at sikre amerikanerne mod våbenvold, og jeg tvivler stærkt på, at det nogensinde kommer til at ske. Masse- og skoleskyderier kommer til at ske igen og igen og igen. Noget radikalt skal simpelthen ske, før de nødvendige restriktioner kan blive implementeret.
Læs også:
