I en 6-3-kendelse slog den amerikanske højesteret mandag fast, at Donald Trump kan påberåbe sig immunitet for nogle af sine handlinger i relation til sin potentielle rolle i forsøget på at få omstødt resultatet af 2020-valget, der ultimativt førte til det dødelige stormløb på Kongressen den 6. januar 2021.
Med andre ord siger højesteret nu, at en amerikansk præsident har fuld immunitet i forhold til retsforfølgelse, hvis der er tale om såkaldte officielle handlinger. Hvis der omvendt er tale om handlinger, der er blevet udført som privatperson, er der ikke tale om immunitet, selvom man er præsident.
I den føderale retssag mod Trump omhandlende valgindblanding er det nu op til de lavere retsinstanser at vurdere, hvilke af ekspræsidentens handlinger, der potentielt kan klassificeres som officielle. Dermed er det mere end usandsynligt, at retssagen materialiserer sig før præsidentvalget til november, hvis den overhovedet bliver til noget, lyder det fra en række observatører.
Kong præsident
Kendelsen skiller vandene, ikke mindst blandt højesterets dommere, hvor samtlige af de liberale dommere stemte imod den konservative flertalskendelse.
Én af dem hedder Sonia Sotomayor, som ifølge The Guardian blandt andet skrev følgende i sin dissens:
“Selv hvis disse mareridtsscenarier aldrig bliver virkelighed, og jeg beder inderligt om, at de aldrig vil, så er skaden sket. Forholdet mellem præsidenten og de mennesker, han tjener, er skiftet uigenkaldeligt. I enhver brug af officiel magt er præsidenten nu en konge over loven.”
Hertil erklærede Joe Biden sig enig:
Trump tog omvendt varmt imod kendelsen fra højesteret, hvis flertal udgøres af tre dommere udpeget af ekspræsidenten selv:
To af de seks konservative dommere i flertal, Clarence Thomas og Samuel Alito, blev forud for mandagens kendelse mødt med krav om at trække sig fra overhovedet at tage stilling til sagen grundet beskyldninger om inhabilitet.
For Clarence Thomas opstår interessekonflikten ifølge kritikkere ved sin kone, Ginni Thomas, som var bannerfører for Trumps “Stop the Steal”-kampagne samt deltog i demonstrationen forud for stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021. Kritikken mod Samuel Alito går på, at han har haft flag, der er associeret med kongresstormløberne, hængende på sine grunde.
Historisk utilfredshed med højesteret
Kendelsen er seneste i rækken af nylige, kontroversielle kendelser fra USA’s øverste retsinstans, der som konsekvens har set sin popularitet nå et historisk lavpunkt. Den velsagtens mest kontroversielle af slagsen faldt tilbage i 2022, da et konservativt flertal omstødte Roe v. Wade, der i årtier havde sikret føderal ret til abort.
Ifølge den upartiske tænketank Pew Research Center har højesteret aldrig været mere upopulær blandt amerikanerne, end tilfældet er nu – i hvert fald siden tænketanken begyndte at måle graden af offentlig opinion til den tilbage i 1987.
Dengang havde 76 procent af amerikanerne et favorabelt syn på landets højesteret. I dag er det 44 procent, mens graden af utilfredshed er steget fra 17 procent i 1987 til 54 procent i dag.
Som så meget andet ved det nuværende amerikanske samfund afspejler graden af tilfredshed med USA’s højesterets den massive polarisering, som martrer landet.
68 procent af amerikanere, der hælder mod eller identificerer sig med Det Republikanske Parti, har ifølge Pew et favorabelt syn på højesteret, mens kun 24 procent af amerikanere med sympati for Det Demokratiske Parti siger det samme.
Støt USA-nyt
