Ugen i amerikansk politik: Valgspecial

Vi markerer enden på artikelserien Ugen i amerikansk politik med en valgspecial, hvor vi zoomer ind på dagens begivenheder.

I dag er det dagen.

Datoen er tirsdag den 5. november 2024, og det amerikanske præsidentvalg afholdes. Et valg, der bliver afgørende for de kommende fire år af verdenshistorien, men som også får en kolossal betydning for historien indenfor USA’s egne grænser.

Om det bliver i dag, i morgen eller først om flere dage, at vi finder svar på, hvem der skal lede Vesten de næste fire år, er ikke til at vide. Men sikkert er det (næsten), at det bliver tæt. Måske det tætteste nogensinde.

Lad os kigge på valget!

Mere end ét valg

Det er ikke kun Kamala Harris og Donald Trump, der har noget på spil i de kommende timer og dage. Foruden præsidentvalget er der også valg til alle 435 sæder i det største af de to kongreskamre, Repræsentanternes Hus, mens en tredjedel af de 100 senatorer også er på stemmesedlerne.

Kigger vi på de enkelte delstater, er der i flere også valg til guvernørposterne og delstatskongresserne, mens vælgerne i Florida tilmed skal til lokal folkeafstemning.

Her på USA-nyt-nyt har vi tidligere skrevet om den amerikanske abortdebat- og kamp, og vi kan nu følge sagen om den republikanske guvernør Ron DeSantis’ abortpolitik helt til dørs. DeSantis underskrev i april i fjor en ny lov, der efter planen skulle nedsætte abortgrænsen fra 12 til seks uger i sin delstat.

Det er Floridas delstatshøjesteret, der har afgjort, at vælgernes stemme officielt skal høres på i dag.

Måneders valgkamp skal afgøres – men hvordan?

’’Når den ene valgkamp slutter, starter den næste,’’ lyder et kendt slogan i amerikansk politik. Et slogan, der fortsat lever i bedste velgående. I USA bliver der ført valgkampagner på livet løs – om det er Kamala Harris’ nationale præsidentkampagne, eller om det er provinsens lokale borgmesterkandidat.

I de kommende timer og dage står vi med et kæmpe kort over USA, men det betyder langtfra, at alle delstater er lige relevante. Faktisk er det kun omkring syv delstater ud af landets 50, der bliver afgørende for valget. De syv er:

  1. North Carolina
  2. Pennsylvania
  3. Georgia
  4. Michigan
  5. Wisconsin
  6. Nevada
  7. Arizona

En svingstat er en stat, som ikke typisk vindes af ét af de to partier. Det kan der være forskellige grunde til, men det handler oftest grundlæggende om samfundsforhold, religion og økonomi.

Hvis man ønsker et andet syn på USA, vil det ikke være en dårlig idé at drage mod de mindre samfund i ovenstående delstater – også, og måske helst, udenfor valgkampene.

Det er ikke USA-nyts ønske at promovere ovenstående budskab. Det er derimod vores ønske at bringe billedmateriale af stemmesedlerne, da det, modsat i Danmark, er lovligt at dele offentligt.

Ser du et officielt resultat fra stater som New York, Californien, Ohio eller West Virginia, er det nok noget, der skaber gule breaking-overskrifter, men i virkeligheden betyder det ikke alverden. Det er først, når valgresultaterne fra ovenstående syv svingstater kommer ind, at vi begynder at nærme os udpegelsen af USA’s næste præsident.

Derudover skal vinderen af præsidentvalget ikke nødvendigvis række armene i vejret for tidligt. En præsidentpost er en stor ting, men et flertal i ét eller begge af Kongressens to kamre betyder, at præsidenten vil få markant nemmere ved at få sin politik igennem.

Hvad så efter valget?

Når USA’s næste præsident og kongres er valgt, skal kortene lægges. Selvom der i amerikansk politik, modsat lande som eksempelvis Danmark, er enormt lidt fokus på ministrene i regeringen, vil den nye regering, der på amerikansk kaldes en administration, nok alligevel få lidt opmærksomhed.

Den nye præsident indsættes mandag den 20. januar 2025 med en ceremoni ved kongresbygningen i Washington, D.C. Her bliver den forhenværende præsident afskediget, og landets nye præsident og vicepræsident tages i ed, hvorfra de officielt kan tituleres i deres nye stillinger.

Landets nye magtfordeling på Capitol Hill i form af den nye kongresforsamling skal ligeså sættes sammen, hvor der blandt andet skal dannes alliancer og findes kandidater til komiteerne samt naturligvis USA’s tredjemest magtfulde post, formanden for Repræsentanternes Hus.

Formanden for Repræsentanternes Hus, der på amerikansk kaldes Speaker of the House, er formand for hele kongresforsamlingen og vælges dog først i januar, når den nye kongresforsamling er taget i ed.

Husk, at USA-nyts podcast, Ugens USA, er draget mod svingstaten Wisconsin for at dække valget. Lyt med her:

Læs også USA-nyts trepartsserie om svingstaten North Carolina fra i fjor her:

Støt USA-nyt: