’’Enhver, som tidligere har aflagt ed over for forfatningen og siden gør oprør mod staten, er udelukket fra at besidde et embede, civilt eller militært, i USA.’’
Linjerne er citeret direkte fra den amerikanske forfatnings tredje afsnit i 14. forfatningstillæg, og det er ét af de største argumenter for at nægte Donald Trump sin opstillingsberettigelse til det amerikanske præsidentvalg tirsdag d. 5. november.
De to delstater Colorado og Maine har forment Trump i at komme på stemmesedlen til deres respektive primærvalg, og det har fået ekspræsidenten til at anke Colorado-sagen til landets øverste juridiske instans: højesteret i Washington, D.C.
Ikke fordi Team Trump vil vinde i de demokratiske delstater – slet ikke, nej – men fordi Trump med et konservativt flertal i højesteret, der af dommere tæller 6-3 i hans favør, med al sandsynlighed vil tillade ham sin opstillingsberettigelse i alle USA’s 50 delstater.
Torsdag d. 8. februar skal højesteret ligeledes tage stilling til, om det 14. forfatningstillæg kan bruges mod Donald Trump.
Højesteret står foran historisk dom
Der kan ikke herskes den store tvivl om, at ordlyden af højesterets dom vil blive cementeret som endnu et skælsættende øjeblik i amerikansk historie, uanset hvordan den end kommer til at lyde. Ene og alene det faktum, at en tidligere præsident og senere præsidentkandidat kan blive udelukket fra at stå på stemmesedlen, er historisk og vil skabe præcedens for potentielt at udelukke fremtidige kandidater.
Listen over historiske højesteretsdomme i USA er mange, og de har alle haft stor påvirkning på det amerikanske samfund. I juni 2022 rullede instansen Roe v. Wade tilbage, hvorfra de amerikanske kvinder mistede deres nationale ret til abort. I stedet blev det op til delstaterne at beramme deres abortlovgivning.
Derudover bygger den amerikanske historie også på historiske domme, hvor for eksempel Seperate but equal, Brown mod skolebestyrelsen og Dred Scott mod Sandford-sagen, der alle tre over flere år har mundet ud i et paradigmeskifte i amerikansk historie og selvforståelse.
Endelig var højesteret også inde over afgørelsen af præsidentvalget i 2000, hvor George W. Bush til sidst blev dømt til vinder over Al Gore.
Lad os tage et kig på to scenarier forude for højesterets gennemgang af Trumps opstillingsberettigelse. Scenarierne er vilkårligt rangeret i artiklen, og det betyder derfor ikke, at skribenten anser det første scenarie for værende det mest sandsynlige.
Scenarie 1: Donald Trump må ikke stille op til præsidentvalget
Vi starter med det scenarie, der også vil være det ultimativt vildeste. Mange vil nok få julelys i øjnene ved tanken om en Donald Trump, der formenes muligheden for at kunne stille op til valget, men det i sig selv vil muligvis være lige så stor en bombe og lige så farligt for det amerikanske demokrati, som hvis han skulle gå hen og vinde præsidentvalget med flertal i Kongressens to kamre.
Det kræver dog lidt at kunne sætte sig ind i Donald Trumps tanker og forstå dem, og den roman vil jeg med glæde kreere en anden god gang.
Mange af Donald Trumps vælgere er blevet til fans. Da Trump efter 2020-valget spredte sine løgne og konspirationsteorier om valgsvindel, skabte han en kløft i Det Republikanske Parti mellem dem, der gik med i oprøret mod staten (og her er der ikke direkte hentydet til stormen på Kongressen), og dem, der anerkendte Joe Bidens valgsejr og dermed demokratiet.
For Trump er ikke bare hvem som helst for sine fans. Han er deres messias, der skal frelse sine mest inkarnerede vælgere og fans fra venstreorienterede bureaukrater, kriminelle udlændinge, den korrupte Biden-administration og alt, hvad der ellers er galt i USA, set fra deres perspektiv.
Donald Trump og hans sociale medie, Truth Social, fungerer tilmed som en slags nyhedskanal for de mest inkarnerede støtter, og når ekspræsidenten taler på vælgermøder i en vilkårlig delstat, lytter de med og agerer efter ham, de stadig kalder deres President Trump.
Noget, som USA-nyt’s Magnus Schyberg og Alexander de Summer-Brason Welford også har skrevet om. Det kan du læse mere om her.
Det er også vigtigt at pointere, at der er forskel på Donald Trumps vælgergrupper. Nogle er deciderede fans og vil gøre alt for deres President Trump, andre synes godt om hans politikker, men ikke om hans person, og andre ser ikke tilstrækkeligt gode alternativer.
Med tanke på ovenstående linjer og Trumps ageren som katolsk præst for sine støtter kan man passende stille spørgsmålet: hvad sker der så, hvis Trump ikke må stille op? Ville han kunne finde på at opfordre til optøjer? Vil han opfordre sine støtter til helt at droppe at gå til stemmeurnerne, eller noget helt tredje?
Ingen ved det, men frygten for optøjer og yderligere polarisering vil blive en realitet, hvis Donald Trump ikke får muligheden for at blive USA’s næste præsident. Samtidig ville en dom mod Trumps opstillingsberettigelse som nævnt også skabe præcedens for at udelukke andre kandidater i fremtiden. Det mest sandsynlige er dog, at skræmmescenarierne udebliver.
Scenarie 2: Donald Trump må gerne stille op – men hvad så med de andre sager?
Det klart mest sandsynlige er, at Donald Trump får lov til at stille op til præsidentvalget, da han har det konservative flertal med sig i retten. Det kan lyde bizart, når man læser artiklens åbningscitat, hvor det – i al respekt for de uddannede jurister – måske ikke kræver helt det store at konstatere, at Trump har forbrudt sig på forfatningstillægget.
Men det er ikke desto mindre sådan, det amerikanske retssamfund fungerer, hvor alle dommere bliver politisk udpeget, lige fra det afgørende mandat i højesteret i Washington, D.C. til den lokale sherif i et lille uskyldigt område af delstaten Montana.
Det gør også, at det amerikanske retssystem til tider kan være både svært og uretfærdigt at forstå, og som dansker kan være vanskeligt, snarere umuligt, at forstå, hvordan Trump vil kunne blive frikendt, når beviserne synes at være så talrige.
Det handler om det helt centrale begreb i jura, nemlig fortolkning. For hvad er oprør mod staten, som indledningen af artiklen her referer til? Man kan selvfølgelig godt mene, at Trumps påstande i det ovenstående videoklip måske er nok, men når folkedomstolen har talt, er det til syvende og sidst op til de juridiske autoriteter at afgøre skæbnen.
Som beskrevet i artiklen er højesteretsdommerne politisk udpeget, og den faktor står aktuelt 6-3 i Trumps favør. Selv har Donald Trump udpeget tre af de dommere, der sidder i instansen, og den senest indsatte, Amy Coney Barrett, blev også ét af de afgørende mandater i tilbagerulningen af Roe v. Wade.
Men herfra er det ikke (nødvendigvis) slut.
Selvom Trump skulle blive godkendt til opstillingsberettigelse ved præsidentvalget, så har han naturligvis også fire straffesager hængende over hovedet. Han er tiltalt for bestræbelser om at ville omstøde resultatet af præsidentvalget 2020 i forbindelse med stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021. Han er tiltalt for ulovlig bogføring af penge fra porno- og realitystjernen Stormy Daniels i tys-tys-penge-sagen. Han er tiltalt for forsøg på at omgøre præsidentvalget i Georgia, hvor han ringede til den daværende indenrigsminister i delstaten, Brad Raffensperger (R), og bad ham finde de (omkring) 11.000 stemmere han manglede, for at kunne få delstaten tippet over i eget favør.
Endelig er der også sagen om de klassificerede dokumenter, som Trump tog sig med under armen efter sit exit i Det Hvide Hus til sin residens i Mar-a-Lago i West Palm Beach, Florida. Den sag kan også munde ud i flere års fængsel.
