Bragt i samarbejde med Rebild National Park Society
Fra 1840 til 1914 udvandrede et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere til mulighedernes land, for mulighederne var få i hjemlandet.
Mangel på jord kunne ikke tilgodese en stadig voksende befolkning på landet, og byerne haltede omvendt efter med arbejde til de mange, der søgte væk fra provinsens trænge kår.
USA lokkede derimod med løftet om arbejde og chancen for velstand i en ny verden. Den chance var simpelthen for god til at sige nej til for de mange risikovillige opportunister, der pakkede sydfrugterne.
De danske udvandrere slog sig særligt ned på Midtvestens frugtbare sletter med et løfte til den unge nation om at blive amerikanere til gengæld for gratis jord (jævnfør The Homestead Act af 1862).
Følelserne for Danmark næredes dog fortsat dybt, hvorfor traditionerne blev holdt i hævd gennem medbragte institutioner som den lutherske kirke, folkehøjskoler og et væld af dansksprogede aviser samt et virkelystent foreningsliv, der blomstrede op i takt med, at flere og flere tog den lange og barske tur over Atlanterhavet til det ukendte.
Som årene gik, og i takt med at industrialiseringen tog kvantespring, blev muligheden for gensyn med hjemlandet stadig mere realistisk. Dampskibenes indtog gjorde det både hurtigere og mere komfortabelt at krydse Atlanten, og op igennem 1900-tallet begyndte udvandrerne for alvor at høste frugten af deres hårde arbejde. Kort og godt blev det billigere og derfor mere almindeligt at rejse tilbage til hjemlandets gamle venner og bekendte.
Denne vekselvirkning mellem det amerikanske og danske fremskønnede især tanken om en årlig folkefest i Danmark, hvor dansk-amerikanere kunne komme tilbage til rødderne og baske med sine nyfundne amerikanske vinger og vice versa. Med andre ord bygge bro mellem USA og Danmark.
Den idé spirede blandt andre hos den dansk-amerikanske forfatter og bladudgiver Ivar Kirkegaard, der greb til handling med stiftelsen af Dansk-Amerikansk Selskab i Chicago, Illinois, i 1906, hvis arbejde mundede ud i en række amerikanske turnéer med danske kunstnere, forfattere, forskere og videnskabsfolk som de store attraktioner.
I 1908 blev til det arbejde omsat til det første reelle dansk-amerikanske stævne i Danmark, nærmere bestemt på Krabbesholm Højskole i Skive, med deltagelse af blandt andre kong Frederik 8., statsminister I. C. Christensen og USA’s generalkonsul i Rotterdam, Søren Listoe, der tilmed overbragte en hilsen fra USA’s præsident Theodore Roosevelt.
Det viste sig at være et tilløbsstykke, og året efter lagde Aarhus så jord til den såkaldte “dansk-amerikanske dag” ved landsudstillingen i den jyske hovedstad, der blev afholdt den 4. juli, dagen for amerikansk uafhængighed.
Blandt medlemmerne af Dansk-Amerikansk Selskab var den danske udvandrer og bryggeritekniker fra Aalborg Max Henius, der senere blev præsident for selskabet. Han var instrumental for, at Ivar Kirkegaards idé om en årlig folkefest for dansk-amerikanske relationer på dansk jord formelt blev til en tilbagevendende begivenhed på USA’s uafhængighedsdag. Nærmere betegnet lagde Henius kimen til det, vi i dag kender som Rebildfesten.
USA-nyt har forud for Rebildfestens 112-års jubilæum allieret sig med Henrik Bugge Mortensens skrift fra 2012 Rebild Bakker – Dansk-Amerikanske forbindelser for at støve historien af.
Store personligheder, markante talere og bemærkelsesværdige demonstrationer har nemlig gennem årene præget Rebildfesten, som på sit højeste trak 40.000-50.000 gæster og blev tv- og radio-transmitteret, og ikke mindst ønsket om dansk-amerikansk venskab, der til stadighed danner grundlag for den årlige venskabsfest.
Lad os starte med et tilbageblik på personligheden, der først og fremmest gjorde det hele muligt.
Max Henius
Ingen Rebildfest uden Max Henius.
Søn af Isidor Henius, der udvandrede fra den dengang vestpreussiske by Thorn (i dag Torun, Polen) til fods til Jylland på seks uger for at tage arbejde for onklen og senere brygge det, der blev til Aalborg Taffel Akvavit, satte den unge Max i slutningen af 1800-tallet kurs mod USA.
Med sig i baggagen havde han ikke bare høje uddannelser, men også stor iver og foretagsomhed. Disse kvalifikationer førte ham hurtigt fra en tilværelse med småjobs til en karriere som succesfuld forretningsmand med rang af højtagtet borger i Chicago.
Han stiftede bryggerivirksomheden The Wahl-Henius Institute sammen med amerikanske Robert Wahl, som fik stor betydning for udviklingen af den amerikanske bryggeriindustri, blandt andet ved den indflydelsesrige håndbog American Handy Book of the Brewing, Malting and Auxiliary Trades, som de to kompagnoner forfattede.
Da verdensudstillingen kom til Chicago i 1893, var Henius sågar at finde blandt medlemmerne af den internationale dommerkomité.
Henius yndede at sidde med om det sagnomspundne “runde bord” på restaurant Wilkens Kælder i Chicago, som var et feteret tilholdssted for datidens fremtrædende dansk-amerikanere som navnkundige Louis Pio og Johannes V. Jensen.
“Jeg lærte her, at hvor Mænd arbejder sammen, kendes ikke Alder eller Rang,” sagde Henius ifølge Nationaltidende i 1929 om de mange stunder om “det runde bord” med sine landsmænd, der i dag står ved Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg.
For Henius forblev Danmark nemlig en hjertesag trods udvandringen til USA. Det sås blandt andet ved sin indflydelsesrige rolle i at få præsident Woodrow Wilson tændt på idéen om en folkeafstemning om Danmarks genforening med Sønderjylland efter 1. verdenskrig samt sit arbejde for at fastslå dansk-amerikansk loyalitet over for USA under krigen som formand for The Jacob A. Riis League of Patriotic Service.
Det var dog i årene før krigen, nærmere bestemt i 1910, at Henius velsagtens satte sit mest vedvarende aftryk på de dansk-amerikanske relationer med sin fremtrædende rolle i opkøbet af i første omgang 130 tønder land ved Rebild Bakker i Nordjylland.
Idéen var at lave en dansk-amerikansk nationalpark. Den idé nød opbakning fra den amerikanske præsident William H. Taft, og i 1912 blev området så overdraget til den danske stat med følgende konditioner:
- Det skulle være en dansk-amerikansk nationalpark henlagt i naturtilstand
- Nationalparken skulle altid være åben for offentligheden
- Staten skulle overtage opsynet med parken
- På den 4. juli samt andre amerikanske mindedage skulle det være tilladt danskfødte amerikanere at afholde fester i nationalparken
Og det fik de lov til med den første Rebildfest den 5. august 1912 (hvorfor det blev den 5. august og ikke den 4. juli, står ifølge Henrik Bugge Mortensen hen i det uvisse).
Den såkaldte Rebild-Komité beværtede således 10.000 mennesker med taler fra blandt andre kong Christian 10. samt lykønskninger fra præsident Taft, der samme år blev udnævnt som ærespræsident for komitéen.
På trods af silende regnvejr var begivenheden en bragende succes, der nød stor mediemæssig omtale og ikke mindst opbakning fra begge sider af Atlanten. Rebildfesten var hermed født.
Top-Karen og kompagni
Da Rebild Bakker gik fra stille naturoase til pulserende nationalpark i 1910’erne, vendte det op og ned på tilværelsen for de blot 132 mennesker, der dengang boede på egnen. De øjnede med andre ord muligheder, nu hvor mulighederne var kommet til dem.
Nogle af de mest markante skikkelser på egnen var ægteparret Karen og Jens Andersen, hvis hus tårnede sig op ved indgangen til bakkerne. Det gav huset tilnavnet Tophuset og ægteparret det samklingende Top-Karen og -Jens.
Tophuset fungerede som traktørsted for sommerhalvårets mange gæster, og Top-Karen solgte tilmed kogende vand, så man kunne nyde en kop medbragt kaffe eller te varmt i bakkerne.
Ved den nærmeste nabogrund, Hyldgaardsminde (i dag sekretariat for Rebild National Park Society), kunne man mod betaling parkere sit transportmiddel og ovenikøbet lade vandet i en opsat skurvogn, hvor det mere mundrette “vse” var indgraveret i stedet for “wc”.
Nederst i bakkerne lå et mindre bondehus, hvor der under Rebildfesten var trængsel for at komme og blive spået i kaffegrums og læst i kort af husets excentriske spåkone, Marie Kjær.
Blandt de hyppige gæster hos Top-parrets beværtning var blandt andre kongefamilien.
I 1926, da kong Christian 10. og dronning Alexandrine pludseligt meldte sin ankomst efter Rebildfesten, tog Top-Karen angiveligt imod beskeden fra sit betuttede personale med ordene:
“Så spørg dem da om, hvad de vil ha’, bette pige.”
Med samme jyske esprit tog Top-Karen imod kongeparret to år senere, hvor hun overrakte dronningen en buket blomster med bemærkningen:
“Her har du en blomst til dit slot.”
Tophuset blev erhververet af Rebild-Komitéen i slutningen af 1929, og fungerer den dag i dag stadig som restauration. Kort tid efter købet var Top-Karen, der som kondition for handlen skulle blive boende til sin død, gået bort i en alder af 86 år. Hun modtog følgende mindeord:
Hendes lille Hus, hvor den originale gamle Kvinde endnu sidste Sommer skænkede Kaffe hele Dagen lang, var et yndet Valfartssted, hvor Folk kom for at nyde hendes udmærkede Kaffe og faa en Samtale med den endnu aandsfriske gamle Kone, som indtil det sidste bevarede sit Jyske Vid. Hun kunne tage Folk paa Kornet og var ikke bange for at tale fra Leveren. Hendes lille Hus har været besøgt af Konger og Dronninger og internationale berømte Storheder, som morede sig kosteligt over den gamle Kvindes morsomme Svar.
Avisen Nordlyset, 9. januar 1930
Pomp og protest
Mangen en berømthed har i årenes løb kastet stjernedrys over Rebildfesten.
I 1961 talte grundlæggeren af underholdningsimperiet Disney, Walt Disney, til Rebildfesten. Rekordholderen for flest vundne Oscar-statuetter med hele 26 af slagsen delte lystigt ud om den inspiration, han havde hentet fra Tivoli til skabelsen af sit berømte Disneyland.
“Hvis du kan drømme det, kan du gøre det!”
Året efter, på 50-året for den første Rebildfest og under stor mediebevågenhed, indtog Richard Nixon talerstolen og stillede skarpt på de historiske bånd mellem USA og Danmark med følgende bevingede ord:
Det har været mig forundt at tale til betydende forsamlinger i over 50 lande i de sidste ti aar, men naar jeg staar foran denne store menneskeskare, kan jeg uden betænkning sige, at ingen lejlighed i hele dette tidsrum har været mere enestaaende eller mere mindeværdigt end denne. Denne lejlighed minder os amerikanere om den store gæld, Amerika staar i til det danske folk. Næsten en halv million amerikanere, som er født i Danmark eller er børn af danskere, har ydet storslaaede bidrag til vort nationale liv. Fra Jacob Riss, den sociale reformator, som præsident Theodore Roosevelt kaldte Amerikas nyttigste borger, Max Henius, Rebildparkens grundlægger, Christian Bay, Peter Lassen, som et af vore bjerge blev opkaldt efter, Gutzon Borglum og Jean Hersholt, som har betydet saa meget for vor kultur – til forretnings- og industrimænd som William S. Knudsen har danskerne bidraget paa afgørende og mærkbar maade til berigelse af livet i Amerika.
Richard Nixon, Rebildfesten 1962
10 år efter sin tale sendte Nixon, denne gang som præsident, Californiens guvernør og senere USA’s præsident, Ronald Reagan, til Rebild. Republikaneren var her ledsaget af sin kone og senere førstedame, Nancy Reagan.
I 1963 fulgte John F. Kennedy trop efter Nixons tale i 1962 med en hilsen i form af en båndoptagelse, der blev afspillet til gunst for Rebild-forsamlingen. Året efter mindedes Danmarks statsminister, Jens Otto-Krag, JFK efter sit skuddrab i Dallas, Texas.
På trods af sit apolitiske sigte kom Rebildfesten ikke uden om også at blive skueplads for de politiske uroligheder, der prægede USA i 1960’erne. Ikke mindst som konsekvens af USA’s krigsførende rolle i Vietnam.
I 1966 var politiet mødt talstærkt op til årets Rebildfest efter efterretninger om mulig protest og sabotage som respons på USA’s rolle i Vietnamkrigen. Det store opbud viste sig også at være berettiget, for få øjeblikke inden DR’s transmission af festen røg forbindelsen som konsekvens af hærværk mod en højspændingsledning. En nødgenerator reddede dog udsendelsen fra total blackout, og tre personer blev efterfølgende anholdt af politiet og beskrevet uden omsvøb af Aalborg Amtstidende:
Disse elementer, der formentlig tæller repræsentanter for de arbejdssky, halvsnuskede unge personer, der opholder sig ved “Storkespringvandet” i København, har i de sidste par dage bestræbt sig paa at skabe ballade omkring og rejse en hetz mod Rebild-festen, hvilket har foraarsaget tilkaldelse af store politistyrker fra andre af landets politistationer.
Aalborg Amtstidende, 4. juli 1966
Tre år senere gik der et sus igennem publikum, da den forhenværende amerikanske vicepræsident Hubert Humphrey fra talerstolen fik kastet en brandbombe efter sig af demonstranter mod Vietnamkrigen. Bomben viste sig dog at være en fuser, og Humphrey fortsatte ufortrødent med sin tale, der handlede om sit lærerkald.
Efter sit ophold på Hotel Hvide Hus i Aalborg skulle han, der i 1968 stillede op som Demokraternes præsidentkandidat, men tabte til Nixon, angiveligt have sagt:
“Endelig er jeg i det Hvide Hus og mine initialer er ovenikøbet på håndklæderne.”
Vietnamkrigen indtog atter en bærende rolle ved Rebildfesten i 1971.
Klædt i t-shirts, der bar ordene “USA ud af Vietnam”, delte aktivister løbesedler ud til festens deltagere. Mest bemærkelsesværdigt var dog den kritik, DR blev mødt med efterfølgende.
“Vil Danmarks Radio kun dække uro, kan den blive hjemme,” lød det fra Jens Nicolaisen, medlem af Rebildselskabets bestyrelse, om DR’s dækning af årets fest.
Rebildfesten i 1976 markerede 200-året for amerikansk uafhængighed. Et solbadet Rebild Bakker blev derfor også tv-transmitteret i USA, hvor seerne blev vidner til en bemærkelsesværdig aktion fra teatergruppen Solvognen midt under dronning Margrethe 2.’s tale.
Næsten uden en trevl på kroppen og på hesteryg demonstrerede teatergruppen mod USA’s behandling af især indfødte amerikanere og kastede poser med hesteblod efter majestæten. Mere end 70 personer blev anholdt efter voldsom konfrontation med ordensmagten.
Den verdensberømte amerikanske journalist Walter Cronkite, der kommenterede begivenheden for de amerikanske tv-seere, var ikke imponeret. Det lod Cronkite, der i øvrigt havde været den amerikanske hovedtaler ved Rebildfesten i 1967, sine landsmænd hjemme i tv-stuerne utvetydigt forstå:
“Kun Hitler har hidtil kunnet standse de årlige festligheder i Rebild.”
Sikkerhedsopbuddet nåede nye højder ved Rebildfesten i 1983, da USA’s vicepræsident, George H. W. Bush, rullede ind. Secret Service og dansk politi havde finkæmmet bakkerne fra top til tå i dagene op til festen, og da talen endelig skulle løbe af stablen med en medbragt hilsen fra præsident Reagan, forløb seancen da også gnidningsfrit, bortset fra enkelte tilråb fra publikum.
På vej tilbage til Aalborg Lufthavn fik terrænet dog skovlen under den fem ton tunge, skudsikre Cadillac, der måtte skubbes fri af vicepræsidentens livvagter, før Air Force II kunne få vinger.
13 år senere udspillede der sig dramatiske scener til Rebildfesten, da livvagter stormede scenen og kastede sig over den amerikanske ambassadør Edward E. Elson efter det, man troede var skud. Det viste sig at være kanonslag medbragt af en gruppe demonstranter, der harcelerede over den amerikanske embargo mod Cuba. Ambassadøren vendte efter actionscenen tilbage og afsluttede sin tale til stående ovationer.
Rebildfesten før og nu
I år kan Rebildfesten fejre 112-års jubilæum. Der er løbet meget vand i stranden siden skødet til Rebild Bakker blev skænket til Danmark og området blev til nationalpark med dansk-amerikansk venskabsfest som årligt omdrejningspunkt.
I dag er Rebildfesten skrumpet væsentligt i størrelse, men budskabet forbliver trods alt det samme, som tæt på en halv million danskere for over 150 år siden søsatte på Atlanten på deres færd mod den nye verden: at bygge bro mellem USA og Danmark.
Du kan sikre dig billet til årets Rebildfest, hvis program er under fuld udarbejdelse, via linket her:
https://rebildfesten.dk/koeb-billetter/
Fem hurtige om Rebildfesten
- Navne som Ræbild Columbia Park og Roosevelt Park (efter præsident Theodore Roosevelt) var oppe at vende som navne til nationalparken, før valget faldt på Dansk-Amerikansk Nationalpark
- Rebildfesten er løbet af stablen alle år siden 1912 med undtagelse af verdenskrigsårene. På sit højeste trak begivenheden mellem 40.000 og 50.000 og blev tv- og radio-transmitteret
- Ifølge traditionen udveksles hilsner mellem det officielle Danmark og USA. Den danske regerings overbringes af en siddende minister, og den amerikanske præsidents normalt af den siddende ambassadør
- Samtlige 50 delstaters flag er repræsenteret på flagalléen til bakkerne. De hænger i den rækkefølge, de er blevet optaget i unionen
- Efter flere års forsinkelser grundet krakket på Wall Street blev The Lincoln Log Cabin (i daglig tale Blokhuset) på toppen af og ved indgangen til Rebild Bakker indviet i 1934 som museum for den rige historie om udvandringen til USA og ikke mindst de årlige Rebildfester. Ifølge Max Henius bidrog praktisk talt alle de dengang 48 delstater med tømmer til byggeriet. Opkaldt efter præsident Abraham Lincoln, der selv voksede op i et blokhus på prærien, brændte huset ned i 1993, før det blev genopført igen året efter
Læs også:
