I weekenden landede en lang række lovtekster på Gavin Newsoms, demokratisk guvernør i Californien, bord. Blandt disse var en lov om at bandlyse kastediskrimination i delstaten.
“Det her lovforslag er unødvendigt,” lød det i en udtalelse fra guvernør Newsom, der endte med at nedlægge veto mod lovforslaget.
“I Californien er det allerede forbudt at diskriminere på baggrund af køn, race, hudfarve, religion, herkomst, nationalt ophav, handicap, kønsidentitet, seksuel præference og andet,” fortsatte han.
Ældgammel institution
Lovforslaget blev ellers stemt igennem af Californiens lovgivende forsamling i sidste måned og ville have skrevet kaste (forstået som herkomst) ind i delstatens gældende praksisser omkring civile rettigheder. Forslaget kom i kølvandet på en række sager fra delstaten, som CNN har beskrevet i detaljer, der ifølge mediet The News Minute huser den største population af indvandrere af indisk herkomst i USA, hvor borgere med sydasiatisk herkomst har meldt om at blive mødt med diskrimination på baggrund af netop deres herkomst. Lovforslaget blev imidlertid mødt af heftig opposition fra især hindunationalistiske organisationer i Californien og USA generelt, som kaldte tiltaget for en form for “hindufobi”.
“Det er en måde, som forskellige befolkningsgrupper eksisterer på, der primært opretholdes via ægteskabet. Med andre ord kan man sige, at det er en form for inddeling af etniske grupper, som har sine egne særlige måder at være på. Hertil er det dog vigtigt at understrege, at man ikke kun er sin kaste – man har imidlertid mange forskellige identiteter,” forklarer Stine Simonsen Puri, studielektor i moderne Indien- og Sydasienstudier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU, om kastesystemet, der har rod i det gamle Indien og som går på tværs af religionerne.
“Det er en gammel institution, som er benævnt i de tidlige indiske tekster, der handler om, hvordan et godt samfund er inddelt, og som går omkring 4000 år tilbage,” fortsætter hun og forklarer:
“Det står sådan skrevet i teksterne, at der er fire overordnede kastegrupperinger i hierarkisk orden samt de kasteløse. I toppen er der en samling af kastegrupper, som er dem, der er præster og lærer (de såkaldte brahminere). Så kommer der en gruppe af konger og krigere (kshatriyaerne) og en gruppe af landejere og handelsmænd (vaishyaerne), før vi når til bønder og tjenere (sudraerne). I bunden er så de kasteløse (dalitterne), som beskæftiger sig med ting, der anses for at være urene.”
“Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det altså former for selvoprettende grupper (med en masse undergrupper, red.), som har tradition for at være forbundet til forskellige erhverv eller særlige sektorer,” tilføjer Stine Simonsen Puri.
Selvom diskrimination på baggrund af kastetilhørsforhold formelt blev bandlyst i forbindelse med Indiens selvstændighed i 1947, så bliver det stadig opretholdt både socialt og politisk, fortæller Stine Simonsen Puri.
“I dag er der langt mere mobilitet i kasterne end tidligere, men der hvor kasterne alligevel stadig opretholdes er som nævnt blandt andet gennem ægteskabet. Altså hvis jeg nu for eksempel er datter af en fra en skrædderkaste, så vil jeg traditionelt have en tendens til at blive gift med en, der også kommer fra en skrædderkaste, selvom vedkommende ikke arbejdsmæssigt er i den kaste længere, men altså bærer et efternavn, der stadig hæfter sig til den specifikke kaste. Samtidig findes der også kvotesystemer i Indien i forhold til kaster, som jo gør, at kaster også bibeholdes rent politisk,” forklarer hun.
Stigende indflydelse på lovsystemet
Stine Simonsen Puri mener, at eksemplet med lovforslaget om at bandlyse kastediskrimination i Californien er interessant, fordi det i høj grad også siger noget om den indflydelse, indiske amerikanere har fået på lovsystemet.
”Det er med til at fremhæve, hvor progressive og indflydelsesrige inderne er blevet i det moderne system. I fortiden blev det indiske lovsystem overført af briterne. I dag er det omvendt. Eksemplet fra Californien viser nemlig, at inderne overfører indisk lovgivning på amerikansk lovgivning,” pointerer hun og forklarer:
“Der er altså en meget stor indisk befolkningsgruppe i Californien, som er højtuddannet og sidder i ledende stillinger, der har fået så meget indflydelse, at de både influerer indisk såvel som amerikansk politik. Der er for eksempel en meget stærk hindunationalistisk kultur blandt inderne i Californien, som blandt andet kan forklares ved, at der generelt ofte er en tendens til, at når man flytter fra sit hjemland, så forstærkes de kulturelle mønstre, og der kommer et endnu større behov for kulturel sikkerhed. Det kan man også se med for eksempel hinduismen, at der opstår en meget aggressiv hinduistisk identitet uden for Indiens grænser, som i høj grad influerer hindunationalismen hjemme i Indien.”
Byen Seattle i delstaten Washington blev tidligere på året den færste by i USA til at forbyde kastediskrimination ved lov.
