I sidste uge annoncerede Joe Manchin, den markante og mangeårige demokratiske senator for delstaten West Virginia, at han ikke søger genvalg i 2024.
Dermed står Demokraterne nu med håret i postkassen i forhold til at kunne bevare sit ultrasnævre flertal i Senatet (51-49). Foruden i West Virginia, hvor den populære og flamboyante republikanske guvernør Jim Justice stiller op, skal en stribe sårbare demokrater til næste år forsvare deres senatssæder. Blandt andre i svingstater som Arizona og Ohio.
Den 76-årige Joe Manchin er West Virginias eneste demokratiske repræsentant på føderalt niveau. Det afspejler de sidste årtiers politiske udvikling i delstaten, som er gået fra at være demokratisk til republikansk. Samtidig forklarer det også i høj grad Manchin som politiker. Det pointerer George Davis, lektor i amerikansk politik ved Marshall University i West Virginia, som USA-nyt har talt med.
“Joe Manchin betegner sig selv som en centrist, selvom nogen måske vil mene, at han er konservativ demokrat. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at han ser sig selv som én, der er økonomisk ansvarlig.”
“Selv med et numerisk flertal skal Demokraterne stadig bruge 60 stemmer for egentlig at få noget vedtaget i Senatet (på grund af den såkaldte filibuster, red.), så Manchin stod tit tilbage som Demokraternes afgørende stemme i forhold til at få vedtaget lovgivning,” fortsætter George Davis og føjer til:
“Mere partitro demokrater vil derfor huske ham som én, der afsporede vigtige bestræbelser inden for emner som infrastruktur og ikke mindst klimaforandringer.”
Afgørende for Bidens store dagsordener
Joe Manchin blev første gang valgt ind i Senatet midt under en valgperiode tilbage i 2010. Inden da havde han givet den i rollen som West Virginias guvernør i knap to embedsperioder med stor succes.
I 2012 sikrede han sig sin første fulde periode som senator på overbevisende manér. Seks år senere var billedet dog et andet, ikke mindst på grund af et massivt bombardement fra daværende præsident Trump (der i 2016 vandt med næsten 70 procent af stemmerne i West Virginia). Skønt det endte snævert, opnåede Manchin ikke desto mindre genvalg. Og det skyldtes i væsentlig grad hans strategiske midterplacering samt angerløse snilde, når det kommer til lovgivningsarbejdet.
“Han kæmpede for West Virginia og dens værdier, og så var han yderst effektiv i forhold til at sikre økonomiske fordele til delstaten,” forklarer George Davis og henviser til Biden-administrationens store lovgivningsmæssige slagnumre, den tværpolitiske infrastrukturaftale fra 2021 og Demokraternes The Inflation Reduction Act fra 2022. Manchins stemme var afgørende for at få begge vedtaget. Oprindeligt satte han sig ellers på tværs grundet lovteksternes samfundsomvæltende karakter og ikke mindst ambitiøse økonomiske vingefang. Begge parametre fik Manchin i sidste ende tonet væsentligt ned.
De endelige lovgivninger endte med at sende milliarder af føderale dollars i retning af West Virginia. Særligt delstatens historisk vigtige industrier inden for kul, olie og gas (som Manchin selv har interesserer i via kulenergiselskabet Enersystems, som han stiftede i 1980’erne, red.) har nydt godt af al den klingende mønt fra D.C.
Flirter med tanken om Det Hvide Hus
I sin erklæring sidste uge lød det også fra Manchin, at han nu vil turnere rundt i USA. Her vil han forsøge at mobilisere det, han kalder for midten.
“Jeg må indrømme, at jeg ikke altid er klar over, hvad ”midten” egentlig betyder, når vi taler om amerikansk politik,” indleder George Davis spørgsmålet om, hvad man skal lægge i den udmelding.
“Der er ingen tvivl om, at der hersker stor utilfredshed blandt borgerne omkring de store partier (Demokraterne og Republikanerne, red.), og at der er en følelse af, at partiskheden kun er blevet værre i USA i de seneste år, men at være ”centrist” eller ”midtsøgende” kommer i høj grad an på konteksten,” fortsætter George Davis, inden han leverer sin pointe:
“Det betyder altså noget forskelligt, alt efter om man er i New York eller i Montana. Mens Manchins konservative syn på økonomien nok ville kunne have en vis form for gennemslagskraft i delstater som New York og Californien, så ville hans syn på fossile brændsler slet ikke have det de steder.”
Om end på noget kryptisk facon kom det i går frem i nyhedsprogrammet Meet the Press, at Manchin nu overvejer at stille op til præsidentvalget i 2024.
Hertil er han blevet sat i forbindelse med den tværpolitiske organisation No Labels. Tilbage i juli annoncerede den pengestærke gruppe ifølge NBC News, at man agter at stille en kandidat op i 2024.
“Det er meget svært at finde ud af, hvad de (No Labels, red.) egentlig står for politisk ud over noget vagt om anti-partiskhed og så videre,” kommenterer George Davis.
Adspurgt om, hvad et potentielt Manchin-præsidentkandidatur ville få af betydning for valget i ’24, nuancerer George Davis afslutningsvist:
“På kort sigt ville det kunne skade Demokraterne, hvis han kan trække stemmer væk fra Biden, men jeg er ikke sikker på, at han ikke også ville kunne trække stemmer væk fra Republikanernes kandidat. På lang sigt tror jeg ikke, at et Manchin-kandidatur ville få den store betydning. Foruden enkelte undtagelser er det politiske system i USA nu en gang skruet sådan sammen, at de to store partier er de eneste, der reelt har mulighed for at vinde valg.”
Siden 2021 har Joe Manchin siddet på den magtfulde post som formand for Senatets energiudvalg.
Læs også:
