En sommeraften i 2. g sad jeg i en have i Virum sammen med det meste af min gymnasieklasse. Stemningen var let, vejret varmt og substanserne flød frit.
Hvad end, der nu var populært at høre på det tidspunkt, spillede ud af anlægget (jeg kan vitterligt ikke sige dig, hvad det var, for jeg lyttede nærmest ikke til andet end Korn og Cypress Hill dengang).
Ud af al den polerede mainstream tonede der pludseligt noget knastørt old school frem, der fik mine øllede øjne til at plirre og mine nostalgiske øre til at slå ud.
Derfra blev resten af haven blinde passagerer på mit ungdomslivs vildeste audiovisuelle rejse – formentlig godt hjulpet på vej af rusen i mit blod.
Den sommeraften er nu tæt på 10 år siden. Hymnen Electric Relaxation, der blæste ud af anlægget som Miles Davis i sin trompet, og dens stærke moder, Midnight Marauders, blev i sidste uge udsendt for præcis 30 år siden af hiphop-trioen fra Brooklyn, A Tribe Called Quest.
Velsignet af Q-Tip og Phife Dawgs (R.I.P.) til tider telepatiske ping-pong og humoristiske levering samt Ali Shaheed Muhammads eklektiske og grynede produktion er Midnight Marauders kulminationen på gruppens to foregående albums tilbagelænede og minimalistiske stil.
Med vid, bid og masser af bas blev skivens 14 numre uden yderligere vidtløftigheder undfanget under jamsessions i Phife Dawgs bedstemors kælder. Albummets prunkløse gadepoesi og opløftende afrocentrisme krydret med dets fyrige fokus på funk og betingelsesløse bebop-beats danner ramme om en helt særlig newyorker-æstetik, der kom til at anvise vejen for samtidens hiphop-boblere som Nas, Mobb Deep og Mos Def.
Midnight Marauders er med andre ord et mesterstykke uden sidestykke i hiphop folklore. 30 år efter kan man således ikke andet end at måbe over, hvor utænkelig albummets lyriske ekvilibrisme, hymniske sampling og legendariske overskud er som kunstnerisk præstation i dag. Det er præcist, bastungt og lige tilpas, hvis man skal forsøge at koge det ned til noget, der bare minder om det halve.
Snart 10 år efter, jeg hørte det for første gang, er Midnight Marauders stadig lydkulissen over mit nu voksenlivs vildeste audiovisuelle rejse. Tag dog ikke bare mit ord for det. Lad selv dine øre blive plyndret i selskab med Midnight Marauders’ helt egen “tour guide”:
Læs også:
