2023 markerer 10-året for mit første rigtige møde med USA og det amerikanske samfund, som jeg faldt hovedkulds for. Jeg var 15 år og lige blevet færdig med folkeskolen, da jeg drog afsted på et high school-ophold i byen Prescott i den sydvestlige delstat Arizona.
Efter flere års amerikansk kendskab gennem film, tv-serier, sociale medier og nyheder havde jeg dannet et billede af, hvad jeg kunne forvente. Jeg gik ind til high school med en forholdsvis naiv forestilling om, hvad jeg ville blive mødt med, og hvilke oplevelser, jeg ville få. Der var selvfølgelig nogle uvisheder. Der var en masse spørgsmål og omtrent en million sommerfugle i maven, da jeg stod af flyet i Phoenix og skulle møde min værtsfamilie, en ganske normal amerikansk familie, for første gang. Men jeg var klar til at opleve. Jeg var klar til at se, hvad USA havde at tilbyde. Det gode, det onde, det fantastiske, det øjenåbnende.
Og det må man sige, jeg gjorde.
Livet som udvekslingsstuderende var benhårdt og helt fantastisk. På mine 10 måneder oplevede jeg uendeligt meget. Jeg rejste rundt, besøgte familie og venner, fejrede Thanksgiving for første gang, tilbragte min første jul væk fra mine forældre og de traditioner, der følger med det. Jeg oplevede nye traditioner, mødte en af mine bedste veninder, tog til “Prom”, fejrede “Graduation” og, mere lavpraktisk, indgik i en familiekonstruktion. Jeg oplevede, hvordan livet som en ”typisk” amerikansk teenager var – og jeg nød det!
Religionens rodfæstede rolle
Men det hele var ikke en dans på roser.
Som 15-årig er det utroligt svært at skulle forholde sig kritisk over for de inputs, der kommer ens vej. Jeg skulle lige pludselig forholde mig til ting, som jeg førhen i mit ”normale” liv i Danmark ikke havde skænket en tanke. Emner som religion, ideologi og verdensopfattelse var lige pludselig noget, jeg for alvor skulle tage stilling til. Jeg skulle forme en mening om, hvem jeg var, hvad jeg troede på og hvad var endnu sværere var, så skulle jeg stå ved dem.
Jeg blev på daglig basis mødt af en verdensopfattelse, der var så anderledes, fra hvad jeg kendte til i ”lille” Danmark. Nu var jeg i et land, som er centrum for magt, økonomi, industri og teknologi. Et land, hvor man promoverer sine egne succeshistorier. Hvor man vælger og vrager, hvilke historiske og skelsættende samfundsudviklinger, man mener taler ind i narrativet om USA’s storhed.
Jeg glemmer aldrig en samtale, jeg havde med min værtsmor, hvor hun hårdnakket påstod, at USA aldrig havde deltaget i tortur på Guantánamo Bay, for derefter at sige:
”Jamen det har de (fangerne) jo også fortjent, fordi de ville udføre terrorangreb på den amerikanske befolkning.”
Den tilgang til et så polariseret emne som Guantánamo Bay var som 15-årig svær at forstå. Og nu, i en alder af 26, har jeg stadig ikke helt forstået den. Det var langt fra et enkeltstående tilfælde.
Under mit 10 måneder lange ophold oplevede jeg gentagende gange at blive mødt med en komplet anderledes forståelse af verden, end den jeg havde med mig fra Danmark. Religion var et af de helt store eksempler på det.
Jeg kommer fra et ”typisk” dansk hjem, hvor religion mest af alt er traditionsbaseret; Dåb, konfirmation, bryllup, begravelse og i forbindelse med julen. For min værtsfamilie var det stik modsat, som for så mange andre amerikanske familier. Religion er grundlaget for eksistensen og en bærende søjle for stort set alle aspekter af familielivet. Der blev bedt bøn før maden og ved familiesammenkomster. Bibelen blev læst og studeret. Vi gik i kirke hver søndag (og gerne oftere). Min værtsfamilie deltog i arrangementer, som var arrangeret af kirken. Min værtsøster skulle på missionstur til Irland, og jeg blev opfordret til at deltage i Youth Group, sammenkomster for kirkens ungdom.
Inden mit ophold begyndte, havde jeg indstillet mig på, at religion ville komme til at fylde meget. Jeg besluttede mig for at tage det som en oplevelse. Jeg deltog aktivt og lærte også en del. Men jeg satte også grænser, hvor jeg følte, det var nødvendigt. Nogle af de sidste ord, der kom ud af min værtsmors mund, da jeg sagde farvel til dem i Phoenix i maj 2014, var, at de håbede, jeg fandt mig en god kirke i Danmark. De håbede, at jeg ville fortsætte min religiøse rejse.
Jeg var ikke taget til USA for at blive omvendt, men jeg var blevet nysgerrig på religionens indflydelse på mennesker, deres holdninger og ikke mindst samfundet. Og det er jeg stadig. Mit ophold forankrede sig dybt. Jeg blev nødt til at dykke dybere ned i USA og det amerikanske folk. Det resulterede i, at jeg i sommer, 10 år efter det første møde med USA, blev cand.mag. i amerikanske studier. Min nysgerrighed på, hvordan et land som USA kan huse så mange forskellige mennesker med lige så forskellige holdninger og religiøse overbevisninger, er stadig en drivkraft for mig den dag i dag.
Mit år i USA er et af de mest lærerige og dannende oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det har gjort mig til den person, jeg er i dag. Det har præget mine holdninger samt udfordret mig til at stå ved mine holdninger. Og så har det lært mig at stå ved, hvem jeg er som menneske.
