Efter en række angreb på fragtskibe i Det Røde Hav indledte det amerikanske og britiske militær natten til fredag og natten til lørdag angreb mod Houthi-kontrollerede områder i Yemen. Tirsdag morgen sendte USA ifølge Reuters så yderligere raketter i retning af det borgerkrigshærgerede land for at dæmme op for Houthi-bevægelsens angrebsvillighed i Det Røde Hav.
Ifølge det amerikanske flyvevåben ramte de amerikanske og britiske styrker i sidste uge over 60 mål med mere end 100 præcisionsstyret våben på 16 militære Houthi-lokationer. Angrebene markerede de første direkte af sin slags fra vestlig side mod Houthierne, som er en Iran-støttet shia-muslimsk politisk og militær organisation, der udkæmper en borgerkrig i Yemen mod en koalition ledt an af Saudi-Arabien.
I flere måneder har den militante bevægelse harceleret med militære midler mod Israels krigsførelse i Gaza ved at angribe forbipasserende fragtskibe. Præsident Joe Biden har hertil beordret den seneste tids luftmodangreb mod Houthierne i kølvandet på det, som det amerikanske militær ifølge CNN kalder et “komplekst angreb” fra de iransk-støttede militser på skibsfarten i Det Røde Hav.
Dansk opbakning
I forbindelse med angrebet torsdag udsendte Biden en fælles pressemeddelelse, som også Danmark skrev under på.
”Disse præcisionsangreb havde til formål at forstyrre og forringe de kapaciteter, som Houthierne bruger til at true den globale handel og livet for internationale søfolk i en af verdens mest kritiske vandveje,” lyder det:
“Houthiernes mere end to dusin angreb på kommercielle skibe siden midten af november udgør en international udfordring. Dagens aktion demonstrerede en fælles forpligtelse til frihed til navigation, international handel og forsvar af søfolks liv mod ulovlige og uberettigede angreb.”
Det giver hertil god mening, at Danmark støtter erklæringen, da mange danske rederier også føler sig truet i Det Røde Hav. For eksempel blev et Maersk-skib angrebet af Houthierne kort før nytår.
Dårlig timing
Angrebene i Yemen kommer imidlertid på det værst tænkelige tidspunkt for USA. Den muslimske verdens tillid til amerikanerne har i forvejen lidt et knæk efter Israels bombardementer i Gaza. USA har i lang tid forsøgt at undgå direkte angreb på Yemen på grund af risikoen for eskalering i en allerede højspændt region under Israel-Hamas-krigen.
I mellemtiden har udenrigsminister Antony Blinken været på endnu en charmeoffensiv i Mellemøsten for at forsikre om, at man stadig kan regne med USA på trods af sin passive rolle over for Israels krigsførelse. Det budskab bliver dog svært at trænge igennem med, når man på samme tid selv udfører luftangreb mod et andet muslimsk land. Angrebene er for eksempel allerede blevet fordømt af blandt andre Iran og Tyrkiet. Førstnævnte meldte sig hertil for alvor ind i den anspændte militære situation i Mellemøsten ved tirsdag at udføre missilangreb i både Syrien og Irak. Ifølge CNN var israelske spionbaser målene.
