12 albums, der bedst beskriver USA

USA-nyt Fortæller i denne uge om væsentlige sange og albums i den amerikanske musikhistorie, der ikke nødvendigvis er de bedste eller mest kendte, men som fortæller noget om amerikansk kultur på hver sin måde.

Amerikanske kunstnere har en lang tradition for at formidle deres samfund gennem musik. Disse kunstneres musik er med andre ord en sand skattekiste til at forstå den amerikanske kultur.

Følgende liste er skrevet i kronologisk rækkefølge.

#12: Bing Crosby, Merry Christmas (1945)

Det første og ældste album på listen er rendyrket forstadsnostalgi fra efterkrigstiden. Merry Christmas er ikke mindst kendt for julesangen White Christmas. Bing Crosby spiller en blanding af jazz og crooning, som Frank Sinatra blandt andre også var kendt for. Selv den dag i dag er albummet et foretrukket valg, når det er tid til god amerikansk julehygge, og selv den dag i dag er White Christmas ifølge Guinness World Records den bedst sælgende single i historien. Selv hvis stemningen virker håbløst gammeldags i dag, er der altså tydeligvis stadig efterspørgsel på højstemt amerikanernostalgi, når julen banker på døren.

#11: Elvis Presley, Elvis Presley (1956)

Elvis Presleys første album indkapslede en ny tid for en ny ungdomskultur. Efter udgivelsen var Elvis med til at gøre rock‘n’roll til allemandseje, og “The King” gav popkulturen et helt nyt look, som mange stadig forbinder med USA. Med til historien hører også, at Elvis’ type af rock var inspireret af den afroamerikanske genre rhythm and blues (R’n’B) og Sydstaternes country-genre. Ligesom Route 66, billboards og burgerbarer er dette album klassisk Americana

#10: Bob Dylan, Highway 61 Revisited (1965)

Amerikanere er et mobilt folkefærd, så det er intet under, at ét at de helt store amerikanske albums netop foregår på de åbne vidder. Dylans tekster beskriver hans observationer fra Highway 61, der strækker sig fra delstaten Minnesota til Louisiana, og hans lyd er inspireret af stilarter fra hele landet, blandt andet folk, blues og rock’n’roll. Albummet indeholder blandt andre det ultimative roadtrip-nummer Like a Rolling Stone. Det var også på dette album, at Dylan begyndte at bruge elektrisk guitar. Sammen med The Beatles, som slog igennem i USA i samme år, var albummet med til at skabe lyden af moderne rock.

#9: Simon and Garfunkel, Bookends (1965)

Bookends er et nostalgisk album, propfyldt med referencer til folkelige amerikanske traditioner. De refererer for eksempel til gamle baseballstjerner og “old school”-Hollywood. Bookends er en ”coming-of-age”-historie, der passede perfekt ind i 1960’ernes ungdomsoprør. Sangen, med den passende titel America, fortæller en historie om et par, der tager med en Greyhound-bus for at finde frem til Amerika. Sangen med teksten ”All gone to look for America” blev relevant igen i 2016, da Bernie Sanders brugte sangen i sin præsidentkampagne samme år. Genren på albummet skriver sig desuden ind i den rige, ærkeamerikanske folk-rock-tradition.

#8: Johnny Cash, Johnny Cash at Folsom Prison (1968)

Man kan ikke komme udenom country, når der er tale om amerikansk musikkultur, og her er én af de største. På dette livealbum optræder Johnny Cash for 2.000 indsatte i Folsom Prison-fængslet i Californien. På udgivelsestidspunktet var Johnny Cash allerede den største countrymusiker i landet, men det er ofte dette livealbum, der bliver fremstillet som Cash’ hovedværk. Hans tekster kombinerer barsk socialrealisme med amerikanske myter. Især tekster som ”I shot a man in Reno” faldt mange for brystet i samme år som Robert F. Kennedy og Marin Luther King Jr. blev dræbt, men Cash insisterede på at fortælle historien om amerikanere på skyggesiden af livet. Siden albummets udgivelse er det blevet en fast tradition for countrymusikere at optræde i fængsler.

#7: Dolly Parton, Coat of Many Colors (1971)

Langt fra Johnny Cash’ bitre socialrealisme finder man Dolly Parton i samme genre. Parton beretter om sin barndom på landet og deler ud af de ”gode værdier”, såsom kernefamilielivet og hårdt arbejde. Teksterne om Partons forhold til religion og familie gik direkte ind i den amerikanske folkesjæl. Især titelsangen, der handler om at bevare sin stolthed under fattige kår, leder tankerne hen på klassisk sydstatsstolthed kombineret med de tydelige klasseskel, man ser overalt i USA.

#6: Marvin Gaye, What’s Going On (1971)

What’s Going On er en blanding af afroamerikansk soul og politisk bevidsthed. Marvin Gaye var også inspireret af klassiske amerikanske genrer som gospel og jazz. Udover dette er albummet udgivet af Motown Records, som var med til at bringe afroamerikansk musik ind på mainstreamscenen i løbet af 1960’erne og 70’erne. Meget af albummet var inspireret af Vietnamkrigen, og det fungerer derfor som en tidslomme til 1970’ernes højspændte kulturkrige.

#5: Bruce Springsteen, Nebraska (1983)

Ingen beskrivelse af amerikansk musikkultur uden “The Boss”. Nebraska er et folk-rockalbum, som fortæller historier om den amerikanske arbejderklasse i Midtvesten. Albummet fortsætter i samme fortælletradition som Bob Dylan, men hvor Dylan beskriver de frigjorte 1960’ere, dykker Springsteen ned i dagligdagen for den arbejdende amerikaner i 1980’erne. Nogle af numrene er decideret dystre, som for eksempel titelsangen Nebraska, der beskriver en mand, der er dømt til døden i den elektriske stol, og Atlantic City, som beskriver New Jerseys rå miljø.

#4: Run-DMC, Run-D.M.C. (1984)

Run-D.M.C. var et af de første hiphopalbums, der for alvor slog igennem i USA. Albummet beskriver det urbane USA, som mange på det tidspunkt ikke før havde hørt repræsenteret i musikkens verden. Hiphop var blevet populært som en festlig genre, men de fleste havde endnu til gode at høre så aggressiv og rå en del af genren. Ikke nok med det gav albummet også den første smag på de politiske og socialrealistiske budskaber, som hiphop senere blev kendt for. Run-DMC havde ikke kun indflydelse i musikkens verden, men også i modens, da deres urbane “streetwear” blev populært landet over i samme periode som albummets udgivelse. Adidas-joggingsæt og bøllehatten ville simpelthen ikke have været det samme uden Run-DMC.

#3: Shania Twain, Come on Over (1997)

Forestil dig en canadier, der flytter til USA i en ung alder for at slå igennem med en blanding af country og pop og ender med at lave det bedst sælgende soloalbum af en kvindelig solist. Svært at forestille sig, ikke? Det er ikke desto mindre det, der skete for Shania Twain, da hun udgav Come on Over i 1997, der om noget indkapsler den amerikanske drøm. Denne popbasker bliver nok aldrig anmeldernes favorit, men den er velproduceret, storslået og viser den amerikanske musikindustri fra sin mest Hollowood’ske side.

#2: Lauryn Hill, The Miseducation of Lauryn Hill (1998)

I 1996 udgav Lauryn Hill i gruppen The Fugees albummet The Score (som i øvrigt sagtens kunne være en ”honorable mention”). To år senere gik gruppens forsanger Lauryn Hill solo og udgav The Miseducation of Lauryn Hill. Albummet er en blanding af soul og hiphop, som introducerede 1970’ernes soul for 1990’ernes hiphop-publikum. De fleste R’n’B- og hiphop-artister, der slog igennem efterfølgende, har hentet inspiration fra netop Lauryn Hill. Hendes tekster består for det meste af beretninger fra hverdagen om at være afroamerikansk kvinde i det moderne USA.

#1: Beyoncé, Lemonade (2016)

Sidste og seneste skud på stammen indkapsler både det kommercielle og de mere dybdegående refleksioner. Lemonade af popfænomenet Beyoncé indeholder mange referencer til amerikansk historie og blander genrer som soul, funk og hiphop i skøn forening. Albummet er med andre ord et sammensurium af genrer, der har været populære i USA. Lemonade gjorde også brug af sociale medier for at promovere sig, og teksternes betydning blev hyppigt diskuteret på internettet i forbindelse med udgivelsen. Beyoncé har en moderne og urban lyd, som især mange unge ser som det største inden for moderne amerikansk kultur. Lemonade er ikke helt ulig The Miseducation of Lauryn Hill, men opdateret til den digitale tidsalder.

Læs også: