Children’s Health Insurance Program, eller CHIP, blev oprettet som en del af en ændring af Balanced Budget Act of 1997. Programmet giver sygeforsikring til fattige børn, hvis familier tjener for mange penge til at kvalificere sig til Medicaid, og derved forsøger programmet at sikre, at ingen børn går uden sundhedspleje.
Hvad er CHIP, og hvordan virker det?
CHIP er et produkt af tværpolitisk støtte i sin tid bannerført af demokraten Ted Kennedy og republikaneren Orrin Hatch.
Ifølge The New York Times sagde den konservative republikaner Hatch dengang om lovgivningen:
“Børn bliver frygteligt skadet og får måske ar resten af livet. Som en nation, som et samfund har vi et moralsk ansvar for at sørge for (sundheds)dækning.”
Berettigelse til CHIP varierer, da hver delstat sætter egen grænse. I nogle delstater kan familier kun tjene 170 procent af den føderale fattigdomsgrænse, før de tjener for meget, hvilket betyder, at CHIP, ligesom Medicaid, er bedre i nogle stater end andre. Men den lave 170 procents grænse, som nogle stater holder sig til, er højere end de 133 procent, som er Medicaids grænse.
Programmet tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder lægebesøg, receptpligtig medicin, laboratorietjenester, tandpleje, hjemmepleje og medicinsk udstyr. Mens nogle af disse tjenester kan kræve egenbetaling, som typisk er lav, er der et loft for det beløb, familier kan blive bedt om at betale. Denne omfattende dækning gør det muligt for børn fra familier med lav indkomst at få adgang til sundhedsydelser til en overkommelig pris.
Programmet lider af en række problemer.
Et af problemerne er finansiering. CHIP’ finansiering skal godkendes af Kongressen og finansiering er tidligere bortfaldet. Et sådant tilfælde var i 2018, da Kongressen ikke genautoriserede programmet, hvilket fjernede sygeforsikring for ni millioner børn i 114 dage, indtil man genautoriserede CHIP.
Den statsbaserede tilgang betyder også, at egenbetaling kan variere, og de forskellige grænser efterlader mange, der kan få CHIP i én stat uden forsikring i en anden. Programmet nyder dog bred opbakning og vil sandsynligvis forblive en del af det amerikanske sundhedssystem.
Dette er del af en serie om sundhedsprogrammer drevet af den amerikanske regering.
Læs også: