Mens Donald Trumps rivaler i Det Republikanske Parti for nylig havde travlt med at debattere, tog han i stedet til delstaten Michigan for at holde tale for strejkende bilarbejdere. Trumps visit kom én dag efter, at Biden i selvsamme stat valgte at skrive sig ind i historiebøgerne som den første præsident til aktivt at tilslutte sig en igangværende strejke ifølge mediet AP. Det viser med al tydelighed, hvor stor en rolle Michigan og dets arbejdende folk har for næste års præsidentvalg.
Efter det første stykke tid af denne valgkampsperiode er billedet allerede ved at være klart: det bliver en omkamp mellem Trump og Biden. Biden lader i hvert fald til at have læst skriften på væggen og fører nu en kampagne, der er direkte målrettet mod Trump som modstander. Det kan virke risikabelt at være så sikker på én bestemt modstander allerede nu, men forståeligt, siden Biden havde held med at stå i kontrast til Trump og trumpismen i både 2020 og midtvejsvalget i 2022.
De seneste Michigan-optrædener fra begge fortæller imidlertid en dybere historie om USA’s skiftende demografi og vælgermønstre.
Nederlag for Biden
Det er på mange måder et nederlag for Biden, at han overhovedet behøver at gå så langt for at nå ud til de vælgere, der engang blev betragtet som stensikre demokratiske stemmer.
For blot ti år siden ville de færreste demokrater have troet, at de behøvede at konkurrere mod Republikanerne om arbejdervælgere i Michigan – især ikke mod en rigmand fra New York City.
Det nye Florida
Mange af de gamle spilleregler er blevet sat over styr i de seneste år. En af dem er, at Florida er den vigtigste svingstat, der afgør præsidentvalg. I mange år har det ikke været muligt at vinde et præsidentvalg uden også at vinde Florida. Med undtagelse af 1992 og 2020 har ingen kandidater vundet et præsidentvalg uden også at vinde i Florida siden 1960 ifølge Metrocosm.
Nogle husker måske dramaet i år 2000 – George W. Bushs knebne præsidentvalgssejr – hvor netop Florida blev den afgørende stat. Siden da er Florida blevet behandlet som en stat, der SKAL vindes. De sidste par valg har dog vist, at Michigan er ved at overtage den rolle, som blandt andre 270 to Win beskriver.
Det kunne for eksempel ses ved, at Biden havde Barack Obama med på kampagnesporet i Michigan i 2020. Biden var godt klar over, at han havde brug for at spille sit stærkeste kort i netop Michigan – en stat som Hillary Clinton tabte med kun lidt over 10.000 stemmer til Trump i 2016 ifølge The New York Times og andre medier.
Skiftende demografi
Demografien i Florida har ændret sig så meget på kort tid, at Florida nu kan betragtes som en overvejende Republikansk stat. Det skyldes tilstrømningen af ældre, hvide og mestendels velhavende tilflyttere, som hører til Republikanernes absolutte kernevælgere.
Til gengæld har gamle industristater som Michigan ændret karakter. Lavtlønnede ”blue-collar”-arbejdere er ikke længere de sikre demokratiske stemmer, som de engang var. Det skyldes blandt andet det øgede fokus på identitetspolitik som køn og race, der har taget fokus væk fra traditionel demokratisk politik som stærke fagforeninger og fordelingspolitik. Groft sagt kan man sige, at arbejdervælgere ønsker en demokratisk fordelingspolitik samtidig med en socialkonservativ værdipolitik. Grundet den store splittelse mellem partierne i USA lader det ikke til, at et sådant kompromis kan findes. Derfor har republikanere som Trump og Ron DeSantis et stærkt kort på hånden over for netop disse vælgere, når de fører valgkamp med immigration og identitetspolitik som hovedtemaer.
Joe Biden kan trøste sig med, at Trump vandt mange vælgere på at stille op mod Hillary Clinton i 2016. Clinton var nemlig notorisk upopulær blandt især arbejdere grundet hendes facon, som mange mente var elitær. Biden er en helt anden mere folkelig karakter, som gør ham mere spiselig blandt disse vælgere. Det er blandt andet én af grundene til, at han formåede at vinde Michigan tilbage fra Trump i 2020 – og for at kunne holde fast på staten i 2024 var det i virkeligheden den væsentligste grund til, at han valgte at troppe op i selvsamme Michigan som den første præsident i USA’s historie til at deltage i en strejke.