Forbrydelser i Friheden: Nevada – Boksningens tragedie

I Las Vegas, Nevada bliver den legendariske bokser Sonny Liston fundet død i sit hus af sin kone, Geraldine. Med et enormt talent blev Liston et ikon inden for bokseverdenen, men den svære opvækst, præget af stribevis af kriminalitet, gjorde ikke noget godt for ham.

Sonny Liston havde ikke nogen nem opvækst i Arkansas. Det var hårdt som barn at være den 24. ud af 25, imens ens far brugte voldsomme metoder i opdragelsen.

Til sidst kunne hans mor heller ikke holde det ud længere, så hun tog sammen med Sonny til St. Louis i flugt fra faderens tyranni. I de spæde teenageår var det svært for Sonny at finde sig til rette i de vennekredse, han omgik sig.

Hurtigt fandt han sig med folk, som man ikke ville kalde byens bedste børn. I en kamp mod fattigdom og problematiske venner begår Sonny kriminalitet, som i sidste ende resulterer i, at han må afsone en fængselsdom på fem år.

I fængslet opdager han, at der ligger et talent for boksning og gemmer sig. Der skal ikke gå mere end tre år, før han skriver en boksekontrakt. Med ni sejre i streg ryger Sonny Liston til tops i bokseverdenen.

Men det er ikke nemt at slippe af med sin fortid. Kriminaliteten fortsætter uden for ringen, hvor han gentagene gange bliver arresteret. Forbindelserne til den kriminelle underverden ender med at overskygge hans boksekarriere, hvilket kaster politisk omtale af sig.

Den 5. januar 1971 kan hans kone, Geraldine, ikke komme i kontakt med Sonny. Hun tager hjem fra sit ophold i St. Louis og finder sin mand i dyb forrådnelse. Men hendes ageren er usædvanlig, hvilket kaster et, måske unødigt, lys over hende.

Hvordan er hendes mand gået bort, og hvorfor har han ligget i deres hus i så lang tid?

Det kan du finde ud af ved at lytte til denne uges Forbrydelser i Friheden.

Skynd dig ind og lyt med – vi lover, det bliver godt!

Lyt også til: