Af Alexander de Summer-Brason Welford og Andreas Brunebjerg Jørgensen
Kort før deadline lørdag nat blev en midlertidig amerikansk finanslov på 47 dage vedtaget med flertal i begge Kongressens kamre, før den endte for hænderne af præsident Joe Biden, der satte sin underskrift på dokumentet. En nedlukning af USA blev dermed afværget i ellevte time, og det amerikanske statsapparat kunne drage et lettelsens suk og vedblive med at fungere. I hvert fald indtil den nye skæringsdato den 17. november. Samtidig må Ukraine dog vente på krigsstøtten, der udeblev fra den midlertidige finanslov, så den kunne nå at blive hastet igennem.
“Det er værd at starte med at konstatere, at det hele endte med, at Demokraterne måtte redde Republikanerne,” siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
“Det, man så henover weekenden, var, at den midlertidige finanslov blev vedtaget med alle stemmerne fra Demokraterne i Repræsentanternes Hus på nær én, mens der var 90 republikanere, der stemte imod. Den kunne altså kun vedtages ved, at Republikanernes eget princip om, at et lovforslag skal have opbakning fra et flertal af republikanere, før den overhovedet kan komme til afstemning, blev brudt (den såkaldte Hastert Rule, der har været uformelt gældende for Det Republikanske Parti i Repræsentanternes Hus siden 1990’erne, red.),” fortsætter han.
De betydelige bump på vejen til en midlertidig finanslov skyldes ikke mindst intern uro blandt Republikanerne. En håndfuld parlamentarikere, ført an af Trump-apologeten Matt Gaetz fra Florida, havde nemlig sat sig på tværs med krav om væsentlige reduktioner af de statslige budgetter samt hårdere krav til migration til USA.
“Jeg tror, det er et problem, hvis man forestiller sig det her som en regulær politisk forhandling mellem en mere konservativ part og en mere liberal part. Det er i virkeligheden to vidt forskellige opfattelser af politik, der er stødt sammen,” påpeger Niels Bjerre-Poulsen, inden han ekspliciterer:
“De fleste beskriver det som, at Matt Gaetz gerne ville reducere statsgælden og så videre. Den anden måde at se det på er, at han er bedøvende ligeglad. Hans politiske liv foregår på de sociale medier. Det, der er sket, er, at man har en gruppe republikanske politikere, der ikke er kommet til Washington for at vedtage lovgivning, men grundlæggende er kommet for at sabotere stedet. Hvis logikken er, at ‘Washington is broken’, så vil de gerne demonstrere det.”
“Hvis det var endt med en nedlukning, ville det i så fald have stimuleret opfattelsen af, at Washington er dysfunktionelt, hvilket ville have skabt grobund for, at flere typer à la Matt Gaetz stiller op,” pointerer Niels Bjerre-Poulsen.
Truer med bål og brand
Vedtagelsen af den midlertidige finanslov har netop fået Matt Gaetz til at true med bål og brand. Forleden var han således ude og stille Formanden for Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy et mistillidsvotum i udsigt, fordi han i stedet for at gå sammen med Gaetz og kompagni valgte Demokraterne for at få styr på finanserne.
“Der skal i virkeligheden kun en håndfuld republikanere til samt alle Demokraternes stemmer, og så er McCarthy ude,” lyder det fra Niels Bjerre-Poulsen, der forklarer, at der indledningsvist kun skal et enkelt republikansk medlem til for at fremtvinge et mistillidsvotum til McCarthy. Det var nemlig et af MAGA-fløjens mange krav, McCarthy måtte acceptere for overhovedet at få hammeren i hånden efter 15 pinefulde og ikke mindst pinlige afstemningsrunder om sit formandskab tilbage i januar.
“I så fald ville Demokraterne ikke stemme McCarthy ud for at hjælpe Gaetz, men for netop at komme af med McCarthy. Det kan også være, de ender med at redde ham, hvis det altså når til et mistillidsvotum, ud fra en forestilling om, at alternativet er værre, eller at McCarthy så ville komme til at eksistere på Demokraternes nåde. Gaetz og hans tilhængere taler nu allerede om, at McCarthy i virkeligheden er demokrat, og at de er de eneste, der repræsenterer sande amerikanske værdier,” tilføjer Niels Bjerre-Poulsen.
Under alle omstændigheder skal fejden mellem Gaetz og McCarthy være løst, før en permanent finanslov kan komme på tale senest den 17. november, mener Niels Bjerre-Poulsen.
“Enten ender Gaetz’ trusler med at være bluff, fordi han ikke kan samle nok stemmer til at komme af med McCarthy, eller også vil McCarthy prøve at få Gaetz smidt ud, hvilket der har været nogle spekulationer om, men hele misæren kommer i sidste ende nok mest an på, hvor meget opbakning, Gaetz overhovedet kan samle.”
“McCarthy har travlt med at sige, at det er personligt og ikke principielt mellem de to, men omvendt kan han også godt se skriften på væggen, nemlig at der var 90 republikanere i Huset, der stemte imod finansloven,” føjer Niels Bjerre-Poulsen til.
