The Indian Health Service er et program, der leverer sundhedsydelser til indfødte amerikanere. Programmet blev ikke etableret af en enkelt lov, men af flere love henover mange år. The Snyder Act af 1921 er det tidligste eksempel. Denne lov “autoriserer Indian Affairs til at drive programmer til gavn og bistand for amerikanske indianere og Alaska Natives i hele USA.”
Andre love, såsom The Indian Self-Deermination and Education Assistance Act of 1975, og The Indian Health Care Improvement Act of 1976, udvidede den føderale regerings rolle i at hjælpe med at yde sundhedspleje til indfødte amerikanere.
Hvordan virker det?
Det er vigtigt at bemærke, at mens The Indian Health Service yder sundhedspleje, så er det ikke en sygeforsikring. The Indian Health Service ejer sine egne hospitaler, og ethvert medlem af en føderalt anerkendt stamme kan få hjælp her, men de dækker ikke behandling i faciliteter, de ikke ejer. Derfor opfordrer den føderale regering stadig medlemmer af stammerne til at få en privat sygeforsikring.
Programmet har en række problemer.
Først og fremmest i modsætning til andre sundhedsprogrammer diskuteret i denne serie er The Indian Health Service ikke et sygeforsikringsprogram. Programmet er også underfinansieret, hvilket begrænser hvad det kan tilbyde. Hospitaler kan ikke altid yde den nødvendige behandling og nogle gange endda ikke forblive åbne. Et hospital var tvunget til at lukke ned i flere måneder på grund af økonomiske problemer.
Programmet har brug for flere penge, og Kongressen har været tilbageholdende med at give dem de nødvendige midler til at afhjælpe problemerne. Programmet giver dog behandling til mange hvert år, og uden The Indian Health Service ville sundhedsresultaterne for indfødte amerikanere være meget værre.
På trods af de store problemer er programmet vigtigt og vil sandsynligvis fortsætte med at eksistere, og give den behandling det kan, selvom den nogle gange er begrænset.
Dette er del af en serie om sundhedsprogrammer drevet af den amerikanske regering.
Læs også: