USA og EU’s hverdag efter EU-valget

Den 9. juni skal alle EU-lande stemme til Europaparlamentsvalget. Selvom USA nok ikke vil spille en central rolle i debatten frem mod EU-valget, så spiller USA faktisk en rolle i de fleste aktuelle emner i EU. Da USA og EU er hinandens nærmeste, når det kommer til forsvar og sikkerhed, er det værd at tage temperaturen på EU og USA's forhold samt reflektere over deres fremtidige forhold på den anden side af valgene den 9. juni og 5. november.

EU bør prise sig lykkelige for, at Joe Biden er en gammeldags politiker med et traditionelt syn på USA’s ansvar i verden. Mange mener, at Bidens engagement i Europa er en ”venden tilbage til normalen”, men det kan hurtigt ændre sig.

Hos Republikanerne er Donald Trump en mulig præsident, som er det mest åbenlyse eksempel på amerikansk nationalisme. Men Republikanerne er allerede blevet ”Trumps parti” og har optaget mange af Trumps holdninger. Det betyder, at selv uden Trump ville nationalismen leve videre.

Hos Demokraterne hører Joe Biden til ”den gamle garde”. Den demokratiske venstrefløj og mange af partiets yngre kræfter står ironisk nok ikke langt fra Trumps holdninger til amerikansk engagement i udlandet. De vil hellere bruge landets ressourcer på velfærd og infrastruktur.

USA er krigstræt

Krigen i Gaza og Ukraine samt en svækkelse af USA’s globale magt over for blandt andre Kina og Rusland har gjort, at USA har gabt over for meget, og nu ønsker mange amerikanere, at USA tager et skridt tilbage. Det er en udvikling, vi ville have set, selv hvis Donald Trump aldrig havde stillet op som præsident. Faktisk har alle præsidenter siden George W. Bush profileret sig på at trække sig tilbage fra globale konflikter.

USA har ikke ressourcerne til at afskrække Kina, Rusland, Iran og Hamas på samme tid. Især ikke med så store indenrigspolitiske problematikker, som landet står over for. Det er dermed ikke et spørgsmål om, hvorvidt USA trækker sig fra Europa, men hvornår.

Risikoen ved et fraværende USA

Trumps præsidentperiode fra 2017 til 2021 fik mange prominente europæiske ledere (heriblandt Angela Merkel, Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen) til at spekulere i, om det ikke var tid til, at EU opbyggede et europæisk forsvar og lederskab over sin egen union – uafhængigt af USA. Det er bare ikke så ligetil, som det lyder.

EU (dengang EF) blev oprettet under den kolde krig, hvor USA’s fornemmeste opgave var at forsvare alle ikke-kommunistiske lande, heriblandt EF-landende. Det har gjort EU til den mest naturlige og stabile allierede til USA. Denne garanti har fortsat lige indtil Donald Trumps indsættelse. Dermed har EU aldrig prøvet at eksistere uafhængigt af USA.

Da de fleste EU-lande, heriblandt Danmark, har kunnet regne med amerikansk støtte, vil det at opbygge en europæisk ledelse og et europæisk forsvar, der kan erstatte amerikanske ressourcer, tage mange år – måske nærmere et årti. Det er år, som Ukraine, eller andre vestlige nationer under trussel, ikke kan vente på.

Læs også: