I 1971 levede godt 61 procent af den amerikanske befolkning i den såkaldte middelklasse, som kan karakteriseres som gruppen mellem arbejder- og overklassen i et socioøkonomisk hierarki, der typisk har højere videregående uddannelser end folk i arbejderklassen, flere penge mellem hænderne efter forbrug samt er grundejere blandt meget andet.
Spoler man tiden frem til i dag, er tallet faldet til 51 procent, viser en nylig undersøgelse foretaget af den upartiske tænketank Pew Research Center på baggrund af føderale data fra perioden 1970 til 2023.
I samme periode er antallet af mindrebemidlede amerikanere vokset fra 27 til 30 procent, mens den amerikanske overklasse har oplevet en vækst på 8 procent (fra 11 procent i 1971 til 19 procent i 2023).
Overklassen er stukket af
Selvom amerikanske husholdninger i både under-, middel- og overklassen har fået væsentligt højere indtægter i dag sammenlignet med 1970 (justeret for inflation), så er overklassen den gruppe, der suverænt har taget den største bid af den samlede økonomiske kage.
Middelklassens del har omvendt været i frit fald, mens underklassen mere eller mindre er stagneret i takt med, at gruppen altså har haft vokseværk siden 1970.
Økonomisk deroute
Udviklingen afspejler en noget nær katastrofal situation i mulighedernes land.
Fra 2021 til 2022 oplevede USA den første stigning i antallet af amerikanere under landets fattigdomsgrænse (målt ud fra den såkaldte supplemental poverty meassure, som supplerer landets officielle fattigdomsberegning ved at tage højde for faktorer såsom forskellige former for føderal bistandshjælp m.m.) siden 2010. Ifølge seneste føderale data fra 2022 så man også det største nøk op i fattigdom blandt den amerikanske befolkning nogensinde (7,4 procent). Læg dertil, at antallet af hjemløse i Guds eget land aldrig er målt højere, end tilfældet var i fjor.
Alt imens markerer 2024 60-året for præsident Lyndon B. Johnsons erklæring om betingelsesløs krig mod fattigdom i USA. Krigsførelsen medførte blandt andet signifikante tilføjelser til sociale bistandsprogrammer som social security, der i 2022 løftede 28,9 millioner amerikanere ud af fattigdom og dermed tjener som det vigtigste bolværk mod fattigdom i USA i dag, som både Joe Biden og Donald Trump har understreget vigtigheden af.
I 1964 levede 19 procent af amerikanerne i armod, i dag er det 12,4 procent. Krigen raser stadig.
Hvad betyder udhulingen af middelklassen for præsidentvalget?
Ét af Joe Bidens helt store genvalgspitches er, at han via omfattende reformer som The Inflation Reduction Act og The Infrastructure Investment and Jobs Act bygger USA’s økonomi op nedefra og fra midten ud.
Øvelsen er blevet døbt Bidenomics og står i skærende kontrast til mere konservativ praksis om at ville tilgodese dem i den øverste halvdel af det økonomiske spektrum med skattelettelser og deslige. Alt sammen ud fra en idé om, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Med andre ord trickle-down economics, som Donald Trumps skattereform fra 2017, der blandt andet sænkede virksomhedsskatten fra 35 til 21 procent, er en afspejling af.
Det væsentligste problem med Bidenomics er, at de seneste års inflation har udhulet amerikanernes købekraft og dermed også følelsen af, at præsidentens økonomiske byggesten, der groft sagt går ud på at bruge penge på amerikanerne for at spare amerikanerne penge, kommer dem med de mindste midler til gode, alt imens Bidens løfter om at hæve skatterne for USA’s rigeste ej heller er blevet indfriet.
Pews føromtalte undersøgelse er syn for sagn om, at de fleste amerikaneres nuværende økonomiske kvaler ikke bare bunder i flyvske følelser; de bekræftes af tørre tal.
Rådfører man sig med de fleste meningsmålinger, slås Biden væsentligt tilbage på spørgsmålet om, hvem af ham og Donald Trump, der af amerikanerne vurderes til at være bedst egnet til at tage hånd om økonomien.
I sidste ende er ét af de helt store underliggende problemer ved de stadig dybere skel mellem rig og fattig i USA, der sjældent får megen medieopmærksomhed eller aftvinger den store politiske handling, at de rigeste amerikanere simpelthen skummer fløden af et øjensynligt forfejlet skattesystem ved helt eller delvist at undlade at betale indkomstskat i USA. Det er vel at mærke retmæssige skattedollars, der kunne have kommet USA til gode på en lang række sociale områder og ikke mindst have dæmpet landets svimlende høje statsgæld, der er løbet løbsk.
Således betalte de rigeste 400 milliardærfamilier i USA i gennemsnit eksempelvis kun 8,2 procent i føderal skat i 2021, mens den gennemsnitlige amerikanske skatteyder omvendt indbetalte 13 procent af sin indkomst til statskassen i samme år ifølge Oxfam America.
Tyg lidt på den.
Læs også:
