Efter Donald Trumps triumf i Iowa var det ultimativt i New Hampshire, at Trumps eneste tilbageværende modstand, Nikki Haley, skulle gøre sine hoser grønne for at have noget som helst realistisk argument tilbage for, at de republikanske primærvalgsvælgere fortsat skal sætte deres kryds ved hende.
Den opgave mislykkes, efter Trump i nat dansk tid atter kunne kalde sig sejrherre i New Hampshire, der modsat Iowa tæller en del flere moderate republikanere og uafhængige vælgere, der også kunne deltage i det republikanske primærvalg.
Aldrig før har en republikansk præsidentbejler, der både har hevet Iowa og New Hampshire i land, tabt sit partis endelige nominering som præsidentkandidat.
Lang tid til South Carolina
Flankeret af sine tidligere modkandidater, Vivek Ramaswamy og Tim Scott, benyttede Trump da også lejligheden til at pointere lige netop det, da han lod sig hylde af sine tilhængere, efter New Hampshire-resultatet stod klart.
Trumps sejr i “Live free or die”-delstaten gør det dermed mere end svært at se en videre vej frem for Nikki Haley. Næste chance, hun får for at gøre sig til over for vælgerne, bliver i sin hjemstat South Carolina den 24. februar. I mellemtiden kommer Trump kun til at kunne cementere sin førerposition yderligere ved Nevadas valgmøder den 8. februar. Her har Haley nemlig valgt helt at holde sig væk med et argument om, at reglerne for valghandlingen dér er skruet sammen til fordel for Trump.
Dermed går Haley, der på trods af resultatet i New Hampshire har nægtet at trække sig fra ræset, en lang måned i møde, hvor hun både skal modstå presset fra entusiastiske Trump-vælgere og etablerede republikanere, der én efter én gør front mod hende ved at sætte deres lid til Trump.
Selv hvis Haley skulle nå så langt, er der imidlertid ingen tegn i sol og måne på, at hendes hjemstat skulle kunne komme hende til undsætning. I et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne tilvejebragt af Project 538 søler vælgerne hende til med sølle 25 procent af stemmerne, mens Trump soler sig i opbakning fra hele 62,2 procent af delstatens republikanere.
Intet ser dermed ud til på den korte bane at kunne dæmme op for det faktum, at Trump bliver sit partis spidskandidat (måske lige på nær Højesteret, der kan skabe røre i den republikanske andedam med deres kommende stillingtagen til spørgsmålet om Trumps opstillingsberettigelse jævnfør en afgørelse i Colorado). Dermed ligner det mere og mere en gentagelse af præsidentvalget 2020, som over halvdelen af amerikanerne ifølge The Hill vel at mærke ikke ønsker finder sted.
Biden kan ånde lettet op
På den modsatte fløj af det politiske spektrum kunne præsident Joe Biden ånde lettet op efter New Hampshire. Her var han nemlig ikke at finde på Demokraternes primærvalgsstemmeseddel efter intern bøvl med partiets primærvalgsplanlægning. Det til trods kom hverken Dean Phillips eller Marianne Williamson, de to eneste modkandidater til Biden, i nærheden af præsidenten, der måtte fæstne lid til, at vælgerne aktivt ville skrive hans navn på stemmesedlen.
Det har godt halvdelen af vælgerne i skrivende stund gjort, hvilket dermed betyder, at han undgår, hvad der ellers ville have været en ydmygelse, der kunne have skabt slinger i valsen frem mod præsidentvalget i november.
I stedet konstaterede Biden det uundgåelige i sin takkeerklæring:
50/50 mellem Trump og Biden
Det helt store spørgsmål hertil er, hvem af Trump og Biden, der så står bedst over for en samlet amerikansk vælgerskare. Trumps kommende retssager stiller ham i hvert fald i et noget dårligt lys hos vælgerne. Hele 64 procent af dem mener ikke, at den tidligere præsident burde stille op, hvis han bliver dømt i en af de retssager, han stirrer ind i, viser en nylig måling af Reuters/Ipsos. Faktisk ville hele 59 procent af amerikanerne ikke stemme på ham, hvis det føromtalte skulle gå hen og blive en realitet, peger målingen på, heriblandt 31 procent af de republikanske vælgere.
Som nævnt er vælgerentusiasmen til Biden heller ikke noget at prale af. Næsten halvdelen af dem mener ikke, at Biden burde genopstille, viser Reuters/Ipsos-målingen. Samlet set hælder den ene halvdel af vælgerne umiddelbart mod Biden, mens den anden favoriserer Trump, viser målingen videre, der desuden peger på, at hvis valget blev afholdt i dag, så ville det ende mere eller mindre lige mellem de to kandidater (snæver Trump-føring).
Det mudrer kun billedet yderligere, når man kaster den uafhængige kandidat Robert F. Kennedy Jr. ind i ligningen.
Hans kandidatur, og hvem det skader mest af Biden og Trump, kan du blive meget klogere på her i selskab med Kasper Grotle Rasmussen, som er lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
